God stil. Hver dag.

- vi giver dig de bedste anbefalinger


Pssst... sig det ikke til nogen:
Næste gang du skal til Berlin, så und dig selv at spise på den eksklusive restaurant Käfer i Rigsdagen.

Det er lidt af en hemmelighed, at du ikke behøver at stå i kø i timevis først sammen med alle dem, der bare vil ind og
se Rigsdagen.

Sådan gør du: Bestil bord hjemmefra over nettet, gå nonchalant forbi køerne og hen til den undseelige dør til højre for hovedindgangen. Efter et sikkerhedstjek a la lufthavn kommer du direkte op på øverste etage, hvor du kan se den engelske arkitekt Norman Fosters bikubeagtige glaskuppel indefra, før det overbevisende måltid i restauranten med den ubetalelige udsigt. 17 euro for en skøn brunch, 27 hvis du skal have luksuspakken med champagne til, og servicen er i top.

Hvad mere kan man forlange? Meget mere. Se selv på feinkost-kaefer.de.

Bonusinfo:
Efter måltidet er du jo fikst sluppet uden om køerne og sikkert indenfor og kan tage en turist-runde i Rigsdagen, hvor Per Arnoldi har stået for en del af farvesammensætningen!

Kommentar

Gem
  • 22. januar 2010 - kl. 12:57
    Kan kun anbefale dette trick. Vi gjorde det for 3 et halvt år siden, og ankom som de første en fantastisk smuk sommermorgen til taget og kuplen, og derefter til restauranten. Vi havde bestilt brunch, som var supergod. Mange hilsner Anne
Få dit personlige horoskop på MIT UNIVERS!
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk