Design din egen Louis Vuitton-taske
tirsdag 9.3.10
- Af Maria Purtoft
Med konceptet Mon Monogram kan du give den klassiske logotaske dit eget personlige præg.
I 2008 præsenterede Louis Vutton konceptet Mon Monogram, der giver kunderne mulighed for at personliggøre deres logotaske. Det har dog indtil
nu udelukkende været forbeholdt kunder i udvalgte
flagskibsbutikker. Men nu er Mon Monogram gået
online, og din helt egen unikke Louis Vuitton er kun
et par klik væk.
|
Initialer og striber Du kan vælge op til tre bogstaver i to toner, og lodrette eller diagonale striber i 17 forskellige farver. Det giver mere end 2 millioner forskellige kombinationsmuligheder. Takket være hjemmesidens ”simulationsprogram” kan du med det samme se, hvordan din taske vil komme til at se ud. Du kan udfolde din kreativitet på Speedy håndtasken, Keepall rejsetasken og Pegase kufferten, i alle størrelserne.
Når du har valgt, hvordan drømmetasken skal se ud, går Louis Vuitton i gang med at lave den i hånden, og seks til otte uger senere modtager du den med posten. |
 |
LÆS OGSÅThe Baand - nyt brand kombinerer lækre styles med omtankeArne Jaconsen armbåndsurVinterens lækreste tasker