Geeti Amiri - Kvinden med den stærke stemme er klar til at skrue ned

Geti Amiri - Kvinden med den stærke stemme er klar til at skrue ned
Foto: Andreas Houmann

Hun er blevet kaldt mønsterbryder og rollemodel og fremhævet som en stærk stemme i den nydanske ligestillingsdebat. Men efter tre års intens debat, hvor Geeti Amiri har råbt op om social kontrol, æresrelateret vold og kulturel undertrykkelse af kvinder i minoritetsmiljøerne, føler hun sig hæs. Derfor søger den 28-årige dansk-afghaner nu lidt væk fra debatten og vil i stedet ud og selv være med til at skabe forandringerne – og det har krævet et sidste opgør med baglandet og de kulturelle forventninger.

Blå bog: Geeti Amiri

  • Født i 1989 i Kabul, Afghanistan.
  • Kom som fireårig til Danmark med sine forældre, der var politiske flygtninge.
  • Vokset op på Amager.
  • Udgav i efteråret bogen ‘Glansbilleder’, som er fortællingen om hendes eget opgør med det patriarkalske og kvindeundertrykkende miljø, hun er vokset op i, og om det omsorgssvigt, hun oplevede fra både sin egen familie og fra det danske system.
  • Siden december vært på debatprogrammet ‘Geetisk råd’ på P1, hvor hun sammen med et skiftende panel diskuterer dilemmaer, som unge i minoritetsmiljøerne tumler med.
  • Har en HF-eksamen og uafsluttede studier i statskundskab og sociologi.
  • Har tidligere blogget for Ekstra Bladet og Berlingske.

Foto: Andreas Houmann

Geeti Amiri er blevet opfordret til at gå ind i politik, men lige nu har hun andre planer, nemlig at uddanne sig til lærer. Sådan kan man også forandre verden.

Siden Geeti Amiri for godt tre år siden første gang trådte frem og med smældende tunge fortalte brudstykker af den virkelighed, der er hverdag for mange nydanske kvinder i minoritetsmiljøerne, er hun gået fra at være en ukendt dansk-afghansk kvinde til at være en af de mest markante stemmer i den nydanske kvindekamp og opgøret med social kontrol.

Og hendes stemme har været gennemtrængende de seneste år, når hun har brugt den som del af sit opgør med illusionen om den ærbare kvinde, om retten til at bestemme over sin egen krop og vælge sin egen fremtid, om tabuer og vanetænkning og blinde vinkler i det danske system. Og der er blevet nikket anerkendende og udtrykt lydhørhed hos magthavere i både organisationer og poli-

tiske partier over hendes budskaber fra ghettoens virkelighed. Hun er blevet kaldt mønsterbryder og rollemodel, fremhævet som en stærk, feministisk stemme, der tør tale patriarkatet imod.

Geeti Amiri er klar over, at hun for mange i dag er ansigtet på et generationsopgør. Men hun har ikke tænkt sig at fortsætte som frontkæmper.

– Det har været en vild rutsjebanetur – oplevelsesrig og privilegeret. Men hele den der kamp om at råbe en sag op, som var tavs og enormt tabuiseret og enormt svær at adressere i medierne uden at skulle være bange for, hvem der griber bolden … Jeg har ikke mistet mig selv, men jeg har mistet min hverdagsfred, siger Geeti Amiri.

LÆS OGSÅ: Nyt IN | Smugkig i det nye september-nummer

I dag bevæger den 28-årige kvinde sig hjemmevant gennem DR-bygningen. Vinker til kollegaer. Smiler til bekendte. Byder på kaffe på mediehusets indre hovedgade. Siden december har hun haft sit eget radioprogram i huset, ‘Geetisk råd’, hvor hun sammen med et skiftende panel tager hul på svære dilemmaer, som unge i minoritetsmiljøerne tumler med i hverdagen.

Men netop gourmetkaffen, som hun i dag indtager selvfølgeligt midt i DR, og det gode selskab af dansk medieelite gør det kun tydeligere for Geeti Amiri, hvorfor der snart skal ske noget nyt.

– Den gamle Geeti, hende med de blå mærker, der droppede ud af gymnasiet, hun kunne kun drømme om at søge job i kantinen her i huset. Nu sidder jeg her, fordi jeg har mit eget radioprogram. Det handler om at anerkende sine privilegier, siger hun og læner sig ind over det lille cafébord for at understrege sin pointe:

– Jeg er ikke længere pigen på krisecentret – og jeg er ikke længere repræsentativ for hende. Det er en reel kritik, en reel erkendelse. Det er nu, jeg skal trække mig lidt fra debatten. Jeg vil ikke blive ved med at være hende med de blå mærker.

Da Geeti Amiri første gang dukkede frem i medierne i april 2014, var det som det gode eksempel på en nydansk kvinde, der brød med normen. Siden åbnede hun dørene på vid gab og fortalte sin egen historie – ærligt og brutalt, blottet for sentimentalitet: Om hvordan hun blev tæsket af sin storebror, da han efter farens død af egen drift påtog sig rollen som familiens overhoved og kulturelle vogter. Om hvordan hun sidenhen stak af hjemmefra, blev placeret på et bosted for voldsramte kvinder og efterfølgende fik sin egen lejlighed. Og om hvordan hun efter seks års ‘ørkenvandring’ vendte hjem til moren og søstrene, nedslået over ikke at have kunnet klare sig selv, og forsonede sig med dem. Og også om hvordan hun sidenhen blev kasseret og erklæret ikke-ærbar af sin dansk-afghanske forlovedes familie – fordi hun havde forsøgt at bryde ud af den sociale kontrol og med den kulturelle arv.

Sagt om Geeti Amiri

– Geeti Amiri er ved at udvikle sig til en af sin generations stærkeste stemmer imod social kontrol og kulturel undertrykkelse. Kanalchef på P1 Thomas Buch-Andersen, til DR

– Vi har ikke villet genere nogen, og det betyder, at vi i høj grad har svigtet en stor gruppe unge. Men Geeti er en af dem, der har sparket til mig og fået mig til at indse, at det handler om vores egen partikultur og partihistorie. For var der noget, vi kæmpede imod i 1970’erne, var det religiøst snæversyn og kvindeundertrykkelse. Det var bare de danske kvinder dengang, men det er præcis de samme kampe, vi i dag skal tage på vegne af unge af anden etnisk herkomst – ellers er vi virkelig historieløse. Pia Olsen Dyhr, formand for SF, til Ugebrevet A4

Vred og usleben

For Geeti Amiri har det været vigtigt hele tiden at holde fast i at fortælle, hvordan virkeligheden er i ghettoen – uanset hvor mange verbale tæsk hun har fået undervejs, og uanset hvor mange af hendes egne hun har stødt fra sig. Hun har sparket både til højre og til venstre i de politiske debatter, og mange har forsøgt at alliere hende med en fløj. Men partipolitiske dagsordener interesserer hende ikke.

– For mig handler det ikke om, hvem der har magt. For mig handler det om de her unge mennesker, der vokser op mellem to kulturer. Og hvis vi skal varetage deres tarv, skal vi være ligeglad med partifarve, og hvem der sidder på hvilke taburetter, siger hun og forklarer, at mange har stemplet hende som borgerlig, fordi ‘de var de første, der var lydhør for hendes pointer’.

– Men det siger også meget om, hvor travlt vi har med at sætte folk i bås, før vi lytter til dem. Hvis du tænker tilbage til for tre år siden – og jeg tager ikke æren for det, der er sket, for jeg tror, det er kulminationen på mange års debat – men der var jeg heldig at komme ind i debatten på det rigtige tidspunkt og med den rette facon. Jeg var usleben, vred og klar til at lege intellektuel perker, og jeg kunne bevæge mig frem og tilbage mellem en privilegeret og en ikke-privilegeret verden, siger hun og tilføjer:

– Jeg kan sagtens se, at det giver noget. At det skaber opmærksomhed. Men jeg er nået dertil, at jeg ikke længere vil råbe op om problemerne, jeg vil gerne gøre noget ved dem. Og dermed ikke sagt, at jeg går ind i politik. Jeg vil bag om det hele og være med til at ændre den måde, vi gør tingene på i hverdagen.

Hun læner sig tilbage i stolen med en slurk kaffe, næsten forpustet. Ordene falder hurtigt og hårdt, når hun først går i gang. Og hun ved, at det vil blive svært at holde sig ude af debatten fremover, når bølgerne går højt.

Foto: Andreas Houmann

Usleben, vred og ‘klar til at lege intellektuel perker’. Sådan beskriver Geeti Amiri selv den kvinde, hun var, da hun bragede ind i debatten for nogle år siden. I dag er hun et andet menneske og et andet sted i sit liv, og derfor kan hun ikke længere tage de samme kampe, synes hun.

– Jeg tror, at første skridt har været at råbe det op. Og råbe det op og råbe det op og råbe det op – guderne skal vide, at jeg har råbt i tre år, jeg er nærmest hæs i dag. Jeg føler, jeg har kørt på repeat: socialkontrol, æresrelateret vold, kollektivistiske normer og alt det her. Men nu tror jeg, det er ved at sive ind hos folk. Og så skal man passe på – for der kan indfinde sig en mæthed for problemet, når man kun taler om det, fastslår hun.

Vejen ‘bag om det hele’, som Geeti Amiri gerne vil slå ind på, hedder folkeskolen. Eller snarere lærerseminariet. For hun har besluttet at uddanne sig til lærer.

– For sådan en som mig, der har klaret den ud af ghettoen med forældre på passiv forsørgelse, giver bedst tilbage til samfundet ved at rykke tilbage til ghettoen og styrke dens folkeskole, forklarer hun.

Det valg har krævet ‘et sidste opgør’ med det kulturelle bagland, og derfor sagde hun allerede sidste sommer farvel til universitetet og sociologistudierne.

– Jeg har måttet indse, at hele det der med at læse på universitetet for mig har været forbundet med et enormt stort forventningspres fra min families side, forklarer hun med henvisning til ufærdige studier i statskundskab og sociologi.

– Der har været et enormt stort forventningspres om, at jeg skulle være 12-talspige. Men jeg er ikke 12-talspige, og jeg bliver det heller ikke, for det forudsætter nogle rammer, som jeg endelig har erkendt, at jeg ikke har og aldrig får. Når jeg råber så højt om selvbestemmelse og at ligge under for social kontrol, så er det da hamrende ironisk, at jeg selv ligger under for forventningspresset. Det her var det sidste opgør, jeg har haft med min kulturelle bagage. Den sidste del har været at sige, at jeg ikke skal være på universitetet, fordi normen dikterer det, men fordi jeg har lyst. Men jeg hadede universitetet, fortæller hun.

Folkeskolen derimod, føler hun, er det perfekte match til den pointe, hun i tre år nu har fremturet med i debatten: Nemlig at komme problemerne til livs, før de opstår, ved at styrke folkeskolen som en platform, hvor børn af forskellige hjem med forskellige baggrunde møder hinanden, og som et sted hvor den ulighed, der stadig eksisterer, kan udlignes. Og derfor søger hun nu ind på lærerseminariet, forklarer hun og sender en kærlig hilsen til sine egne to folkeskolelærere, Palle og Susanne, der var med til at sikre, at hun ‘klarede sig ud af ghettoen’.

– De skabte et sted, jeg kunne flygte til, når det var svært derhjemme. Jeg tænker, hvad der mon var sket, hvis jeg ikke havde haft dem. De gjorde det, der er enormt udskældt i dag, for de påtog sig ansvaret for andre menneskers børn og agerede i nogle situationer som mine forældre. Ikke sådan at de tog mig med hjem, men de tog vare på mig, og de engagerede mig.

Mødet i det lukkede rum

Med de tre års debat bag sig er der særligt en ting, som Geeti Amiri håber, at hun har opnået. Men det er ikke noget, der vil kunne ses før om 10 eller måske 20 år, siger hun.

– Der, hvor jeg virkelig håber, at jeg har rykket noget, er i mødet mellem to mennesker af andet etnisk ophav end dansk, men som er født og opvokset her i Danmark. Når en dansk kvinde med afghanske rødder som jeg møder en dansk fyr med fx libanesisk baggrund, og begge er født og opvokset her og udenpå begge er fuldstændigt perfekt integrerede, så sker der alligevel noget i mødet med hinanden. Begge tager to skridt bagud på ligestillingsfronten. Hun vil ofte være nødt til at mørklægge sin fortid og lade være med at tale om, at hun har haft et forhold eller har været i byen, hvor det for ham er kulturel helt o.k. – ja, nærmest forventet – og socialt accepteret, forklarer Geeti Amiri og uddyber:

– Det er svært at vurdere, hvad der sker mellem to mennesker i det lukkede rum. Men det er tydeligt at se, at der er sket en masse på det politiske felt. Socialdemokraternes Mette Frederiksen – vores måske kommende statsminister – er med på den dagsorden og taler om, at vi har været for naive, og selv Enhedslisten har erkendt, at social kontrol eksisterer. Og så er der selvfølgelig dem på højrefløjen, der altid har været med på dagsordenen, men som aldrig har gjort det for kvindernes skyld, men kun for deres egen. Så lige nu er der konsensus om dagsordenen, og det bliver debatteret hver uge i aviserne, siger Geeti Amiri med tilfredshed, men rynker så igen brynene og tilføjer:

– Det, jeg håber, jeg har været med til at ændre, er illusionen om den rene, ærbare kvinde – som mænd gerne vil fastholde, fordi det er magt, men som det faktisk er kvinderne, der præsenterer dem for. For kvinderne er usolidariske med hinanden, når de spiller med de usagte regler om, hvad en ren og uspoleret kvinde er. Der håber jeg virkelig, at jeg har sat et frø af oprør i gang hos kvinderne, hvor de kan sige: Fuck det der jomfruideal. Lad os gøre op med de der glansbilledefortællinger af, hvordan livet skal være, og lad os stå ved, hvem vi er, og gøre krav på, at selv om jeg er kvinde og muslim og min kulturelle baggrund er palæstinensisk, somalisk, syrisk, pakistansk, whatever – så har jeg stadig krav på at sige: Det er mit liv, og jeg skal ikke stå til regnskab for eller bøde for, hvad jeg har gjort, før jeg mødte en mand.

Geeti Amiri sidder igen lænet frem, nu med en beslutsom pegefinger let trommende på bordet. Hun mener, at alle, der som hun ‘har klaret den ud af ghettoen’, har en værnepligt at aftjene i den offentlige debat og gøre opmærksom på de her ting.

Foto: Andreas Houmann

– Jeg møder mange, der ikke føler, at de orker det, og som siger, at det ikke er deres opgør. Men jo, det er det. For du kom helskindet igennem. Der er alt for mange piger, der ikke kommer helskindet igennem, og alt for mange drenge, der bliver smadret af de maskulinitetsnormer, alt for mange familie, der går i stykker af, at vi ikke har taget et opgør endnu med det kulturelle. Så de tre år har været min værnepligt, siger hun og fører med en glattende bevægelse fingerspidserne hen over den dybe bekymringsrynke, der under interviewet har sat sig mellem brynene.

– Og så er det tid for mig at holde pause fra debatten, siger hun og tilføjer med en hjertelig latter: 

– Ellers må jeg finde en klinik, der vil sponsorere lidt botox, for så bliver min vredesrynke for dyb.

Om det også betyder en pause til ‘Geetisk Råd’ ved hun endnu ikke – alt behøver ikke blive besluttet på én gang, mener hun.

Køb et abonnement på IN og spar 50 % - KØB HER