3 ting, du ikke må gå glip af til Kulturnatten

3 ting du ikke må gå glip af til Kulturnatten
Foto: AOP

Kulturnatten byder på talrige arrangementer med 250 arrangører bag. IN hjælper dig med en lynguide til de tre ting, som du ikke må gå glip af på fredag i København.

Oplev København i et helt nyt skær på Kulturnatten, hvor museer, kulturinstitutioner og steder, der normalt er lukkede for offentligheden, slår dørene op og inviterer indenfor. IN har udvalgt tre ting, som du ikke må gå glip af under dette års Kulturnat.

Top 3 til Kulturnatten

Videnskabelig kunst
Københavns universitet viser et udvalg af de bedste billeder fra deres store fotokonkurrence, ARTiS – Art in Science, som har til formål at finde de smukkeste billeder fra videnskabens verden. Forskere og studerende fra hele verden er blevet inviteret til at vise deres mest betagende billeder, som på Kulturnatten kan ses i universitetets smukke festsal.

Læs mere her

HVAD: ARTiS – Art in Science
HVOR: Københavns Universitet, Frue Plads 4, 1668 København K
HVORNÅR: KL. 18 – 22

Danmarks sidste ubåd
Har du nogensinde set en ubåd indefra? Så kom med, når Danmarks sidste ubåd, Sælen, åbner op under Kulturnatten. Her kan du få fortalt Sælens dramatiske historie, hvor den bl.a. har kulmineret med krigspatruljer i Golfen under krigen mod Sadam Hussein og det irakiske styre i 2003 samt været involveret i den Den Kolde Krig med sine otte torpedoer. 

Læs mere her

HVAD: Ubåden Sælen
HVOR: Braddebænken 0, 1439 København K
HVORNÅR: KL. 18 – 23

LÆS OGSÅ: Vild med ost og København? Så tag med på ostefestival!

Gastronomiske oplevelser
Hotel- og Restaurantskolen disker hele aftenen op med smagfulde og gastronomiske arrangementer, som nok skal give dig en på den appetitlige oplever. Her kan du komme til hyggeligt folkekøkken, tage på gourmet kokkeskole med ølmenu eller smage dig gennem street food og insekter samt det store Valby’ske kagebord.

Læs mere her 

HVAD: Gastronomiske oplevelser op Hotel- og Restaurantskolen
HVOR: Kjeldsgaardsvej 1 (Ind ad porten)
HVORNÅR: Kl. 18 - 22

Praktisk info om Kulturnatten
For at komme ind til Kulturnattens arrangementer, skal du købe et kulturpas til 95 kr., der fås i alle 7-Eleven butikker i hele Hovedstadsområdet samt på biblioteker og museer i København og på Frederiksberg.

Når du har kulturpasset, kan du rejse frit med bus, tog og metro i Hovedstadsområdet zone 1-99 på Kulturnatten mellem kl. 17 og 05, så du kan nå at opleve så meget som muligt.


Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER