LIVSSTIL | Disse bøger skal du læse dette forår

bøger-forårslæsning
Foto: PR

Der er ikke noget som en fantastisk læseoplevelse i forårssolen. IN guider til de bedste bøger, du kan læse lige nu. Fra Maria Gerhardts sidste roman til en Hemmingway-udfordrende nyklassiker fra Norge.

De 5 bedste bøger til forårslæsningen

Bogåret er kun lige begyndt, men det har absolut meget at byde på. Fx den danske forfatter Maria Gerhardts sidste bog, der lige nåede at udkomme, inden kræften tog hende. Eller den norske nyklassiker, der får alle anmeldere til at falde i stimer. Eller måske lidt erotik i tegneserieform? IN guider til forårets læseoplevelser.

Maria Gerhardt sidste roman

Nordsjælland er blevet et hospice i luksusklassen i Maria Gerhardts tredje udgivelse som forfatter. Hun var DJ, tidligere klummeskribent på Cover og blev i 2014 forfatter først til romanen, ‘Der bor Hollywoodstjerner på vejen’, og siden til digtsamlingen, ‘Amagermesteren’. Nu er hendes tredje bog romanen - ‘Transfervindue’ ude. Hovedpersonen lever op det nordsjællandske hospice og venter på at dø. Hun bevæger sig rundt med sin ven Mikkel, og de taler om firserne og om alle de raskes fejl. Endnu engang berørte Maria Gerhardt altså den uhelbredelige sygdom, som hun også selv var ramt af, inden hun gik bort 16. marts i år.

transfervindue_af_maria_gerhardt Foto: PR

Maria Gerhardts tredje bog ‘Transfervidue’ kan købes HER

Er der ikke nogen der gider bolle mig, please?

Måske tænker du, at du er for voksen til tegneserie, men så kan du godt tro om igen. Den amerikanske fortæller Gina Wynbrandt har nemlig skrevet og tegnet en feministisk novellesamling, hvor hun kommer omkring alle hjørner af en kvindes seksualitet. Hun tager læseren med på elskovsrejse med Justin Bieber og er sexslave hos en bande af onde baggårdskatte. Den er fyldt med liderlige fantasier, og hendes lyserøde univers er bestemt værd at begrave sig i en kedelig søndag.

er_der_ikke_nogen_der_gider_bolle_mig_please_af_gina_wynbrandt Foto: PR

Køb bogen ’Er der ikke nogen der gider bolle mig, please?’ HER

LÆS OGSÅ: Maria Gerhardts fire bedste bøger

Novellesamling om parforhold

Man taler om, at tv-serien har slået filmen ihjel. Rækker den tendens også ind i litteraturens verden, må novellesamlingen være det nye hotte. Den danske forfatter Lone Hørslev nyeste værk er en af slagsen om parforhold. Samlingen indeholder 20 noveller, og den kommer omkring alt fra ungdommelige romancer til latexklædte sexfester.

en_ordentlig_mundfuld_af_lone_hørslev Foto: PR

Køb Lone Hørslevs novellesamling ‘En ordentlig mundfuld’ HER

En samtale med Paul Auster

Danske Inge Birgitte Siegumfeldt har helt ekstraordinært fået lov til at tale med forfatteren Paul Auster. Det er der blevet en såkaldt samtalebog ud af om new yorker-forfatterens liv som forfatter – og som menneske. Samtalerne har fundet sted over fire år, så der er nok at gå i dybden med. Hvis du er helt vild med Paul Auster, kan du glæde dig til 27. maj, hvor hans roman ’4321’ udkommer på dansk.

en_verden_i_ord_af_inge_birgitte_siegumsfeldt Foto: PR

Køb Inge Birgitte Siegumfeldts samtalebog ’… En verden i ord’ HER
Forudbestil ’4321’ af Paul Auster HER

En ny klassiker fra Norge

Den fik Politikens anmelder Bjørn Bredal til at dele hele seks stjerner ud, der ligesom resten af anmelderstaben er væltet bag over af norske Morten A. Strøksnes’ roman ’Havbogen – eller kunsten at fange en kæmpehaj fra en gummibåd på et stort hav gennem fire årstider’. To mænd i en lille båd har besluttet sig for at fange den grønlandske kæmpehaj, der kan blive otte meter lang, vejer mere en et ton og kan blive op til 500 år gammel. Og ligesom med Ernest Hemmingways fisker i ’Den gamle mand og havet’ bliver det en svær og langsommelig opgave, men til gengæld er det en læseoplevelse værd. Er du til storslået litteratur, sprog og fortælling er denne bog helt sikkert noget for dig.

havbogen_af_morten_a._strøksnes Foto: PR

Køb Morten A. Strøksnes’ ’Havbogen – eller kunsten at fange en kæmpehaj fra en gummibåd på et stort hav gennem fire årstider’ HER

LÆS OGSÅ: Film og bøger | Ann Lind Andersen giver tips til, hvad du skal se og læse i april