Vild med ’The Handmaid’s Tale’? Her er dit næste serie-fix

Vild med ’The Handmaid’s Tale’? Her er dit næste serie-fix
Foto: HBO

Opråb til alle fans a 'The Handmaid's Tale': En serie baseret på Margaret Atwoods roman ’Alias Grace’ er på vej mod dit tv.

Stærke kvinder med svære livsvilkår. Det er den type, Margaret Atwood er ekspert i at skrive om. Den canadiske forfatter står bag romanen ’Tjenerindens fortælling’ fra 1985, som har fået en revival og bliver revet væk fra både bibliotekernes og boghandlernes hylder, efter HBO har lavet serien ’The Handmaid’s Tale’ over bestselleren.

LÆS OGSÅ: 'Game of Thrones' vender tilbage – kan du genkende skuespillerne?

Og nu har også Netflix set sig lun på Atwoods (anti)heltinder. Senere på efteråret lanceres endnu en serie baseret på en af hendes romaner. Denne gang er det ’Alias Grace’ fra 1996, som bliver vakt til live.

Historien udspiller sig i midten af 1800-tallet, hvor den kun 16-årige Grace Marks idømmes livsvarigt fængsel for to mord. Pigen lægges for had, men hun kan ikke selv huske noget fra den skæbnesvangre dag. ’Alias Grace’ er baseret på en sand historie, og manuskriptet er skrevet af den canadiske instruktør og skuespiller Sarah Polley, som bl.a. står bag fine film som ’Take This Waltz’, ’Away From Her’ og dokumentaren ’Stories We Tell’.

I rollen som Grace ses den 30-årige canadiske skuespiller Sarah Gadon, som nok kan se frem til sit internationale gennembrud med serien.

’Alias Grace’ får tv-premiere i USA sidst i september og rammer Netflix 3. november. Margaret Atwoods roman genudgives – ligesom ’Tjenerindens fortælling’ – i forbindelse med premieren.

Se trailer til ’Alias Grace’ her:

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

LÆS ALT OM