BOLIGSHOPPING | Grønt online univers

Greenify

Greenify gik i foråret i luften med online-konceptet, der gør det muligt at skræddersy sin egen altankasse eller krukke virtuelt og få det færdigplantet og leveret til døren.

Kvinden bag det danske Greenify hedder Michala Kjær-holm. Hun fik idéen til Greenify, da både Michala og hendes mand er vokset op i hus med have, men har nu valgt at bo i København. De værdsætter det pulserende liv og storbyens muligheder, men sætter samtidig stor pris på naturen. De har sammen to tvillingepiger på 4 år og ønskede at lære dem, hvordan planter gror og hele oplevelsen ”fra jord til bord”, men når man ikke har en have og kun en altan, så må man tænke på alternativer. Så det gjorde Michala og hendes mand. De ønskede at leve grønnere, men på den nemme måde. De tænkte, der måtte være andre familier i København, som havde det på samme måde og stod i samme situation, og således blev idéen til Greenify skabt. 

LÆS OGSÅ: BOLIGSHOPPING | Få din nye dekorative kaktus hos Kaktus København

Jeg ønsker at Greenifys koncept skal nå endnu bredere ud, og gøre det nemmere for mange flere at leve lidt grønnere, så vi sammen, en for en, kan være med til at gøre byen lidt grønnere. Jeg drømmer om, at Greenify bliver et koncept, som kan rulles ud i flere storbyer verden over, fortæller hun. 

Greenify har fra den 11. sept-10 okt. haft en POP-UP shop på Fisketorvet, og til det siger Michala:

- Responsen har været helt fantastisk! Det har været skønt at opleve kundernes super positive respons på konceptet, og opleve hvordan planter og grønt generelt gør folk rigtig glade. 

- Jeg er blevet meget bevidst om, at et fysisk supplement til onlineuniverset giver rigtig god mening! Jeg forestiller mig, at Greenify kommer til at poppe up andre steder i København, og jeg går samtidig og brygger på hemmelige planer om at åbne en permanent konceptbutik/showroom i København, men det er ikke endeligt på plads endnu.

Bestil din egen altankasse eller krukke lige her på Greenifys hjemmeside