Annonce

En uge i komfortens tegn - udfordring eller fornøjelse?

sloggi-wow-comfort, en uge i komfortens tegn
En solostund med notesbog og pen til tanker og ideer, bøger, mit IN og te inden for række- vidde. Her tanker jeg op med nye planer og drømme.

Hvordan ser verden ud, når man sætter sin egen komfort først? INs chefredaktør, Anne Axholm, tog imod en udfordring fra sloggi om at tage en uge i komfortens tegn med WOW-bh’en på, hvor hendes egne behov trumfede alt andet.

Hvordan ser verden ud, når man sætter sin egen komfort først? Det har INs chefredaktør, Anne Axholm sat sig for at teste! Hun har netop haft en uge i komfortens tegn, med WOW-bh’en på, hvor hendes egne behov trumfede alt andet. Læs her, hvordan testen gik.

DAG 1
Invitationen til en middag et fancy sted i city kommer fra et brand, der er verdensberømt for at lave højhælede sko, der sidder på Hollywood-skuespillerinder. Dresscoden ‘høje hæle’ står skrevet mellem linjerne. Men lige den dag tænker jeg: ‘Jeg tager de flade på, som jeg kan gå hurtigt hen over Københavns brosten med.’ Og de internationale gæster kigger ikke en gang kritisk ned på de flade fødder.

Luksus er også at føle sig afslappet under tøjet med en bh, som ikke strammer som WOW – den nye teknologi gør den så let, at den føles som støbt på.

- Jeg hopper i bølgerne næsten hver morgen, men jeg møder altid mange på vejen, så det er rart, at barmen sidder, hvor den skal og ikke hænger ... ja, jeg har fået to børn.

DAG 2
Møder i byen – tilbage til redaktionen. Jeg kommer i tanke om, at en fra redaktionen har drømt om svenske kanelsnurrer, mens hun har været på ‘no sugar’-kur. Pludselig kan jeg ikke slå billedet af kagerne ud af hovedet – og for en gangs skyld handler jeg på impulsen på en hverdag og køber søde sager med til redaktionen om formiddagen. Det er aldrig sket før.

LÆS OGSÅ: 100-årig kvinde: Rosévin er hemmeligheden bag et langt liv

DAG 3
Normalt stryger jeg det meste af mit tøj selv, men de hvide skjorter driller altid. I tråd med sloggis udfordring gider jeg ikke bakse med de hvide bomuldsskjorter, så jeg sender dem til rens. Jeg er vild med den sprøde fornemmelse af en glat hvid skjorte – og med WOW-bh’en inden-
under føles tøjet som en let sommerbrise. Jeg er klar 
til sommer.

DAG 4
Lørdag plejer jeg normalt at drøne rundt for at bruge dagen optimalt, og jeg kan ikke få nok af godt selskab, kunstudstillinger og frokost på nye cafeer i byen. Denne lørdag begynder dog helt i slowmotion i mit eget tempo, og jeg får læst stakken af internationale magasiner og de bøger, som jeg ellers kun får åbnet i ferier. Jeg er vild med at kigge ud over havet med min hund Coco på skødet.  Det føles som en hel miniferie, fordi tiden pludselig går langsommere – og solen skinner. 

En uge i komfortens tegn har sat tankerne i gang – at føle sig godt tilpas er vigtigt, både når det gælder undertøj og situationer.

DAG 5
I min familie har vi en dejlig tradition med søndagsmiddage hos svigermor. Skønt at samles flere generationer og høre nyt fra alle fronter. Lige denne søndag trænger jeg dog mere til ‘me time’ og få genopladet batterierne med en dyb kropsmassage, så jeg pjækker. Det er jeg ikke stolt af. Men jeg tager chancen, kontakter mit yndlingsspa – og tænk, lige den søndag har det åbent og lader mig komme til som den sidste. 

DAG 6
Morgenstund med hunden Coco er min perfekte start på dagen. Vandet er blikstille, og verden vågner langsomt. Jeg prøver at være taknemmelig for hver ny dag. Er det ‘one day’ eller ‘day one’ for et nyt spændende projekt? Jeg får tit de bedste ideer om morgenen – og en svømmetur i havet er en rar måde at få strakt kroppen ud på.

DAG 7
Sloggi-eksperimentet med at være mere tro mod mig selv og mine egne behov er mere tankevækkende, end jeg lige regner med. På en måde bliver hverdagen lidt sjovere og mere impulsiv, fordi jeg stopper op og mærker efter, hvad har jeg lyst til frem for at køre af sted på automatpilot. Selv om udfordringen er slut, bliver jeg ved i mindre doser for ikke at blive alt for ego – med WOW-bh’en på.

Læs mere om den nye WOW Comfort-bh på sloggi.com

LÆS OGSÅ: LOG AF | Sådan går du offline denne sommer