INTERVIEW | Paprika Steen – uden skjold og filter

Paprika Steen
Foto: Anne Mie Dreves

Hun er kendt som en af dansk films største divaer, og det har været en udfordring for hende, at alle har en holdning til hende. De seneste år har en ny ro indfundet sig hos Paprika Steen, der ikke længere føler, at hun behøver forklare sig så meget. Allerhelst bruger hun sin tid derhjemme, helt stille og alene – faktisk så meget, at hun overvejer at flytte på landet.

paprika-steen

Dette forår tager Paprika Steen mikrofonen i egen hånd og stiller selv spørgsmålene. Det gør hun i rollen som den stædige tv-journalist Naja Toft i krimiserien ‘Gidseltagningen’, hvor hun dækker en gidselaktion, der vender livet på hovedet for en gruppe mennesker. Og det er en rolle, den prisbelønnede skuespillerinde med det enorme bagkatalog af anmelderroste præstationer har glædet sig til, fordi den netop viser et ganske almindeligt menneske. En ‘straight’ karakter, som hun forklarer.

Paprika Steen har inviteret indenfor i sin lyse, hyggelige lejlighed og byder på kaffe ved spisebordet i karnappen i stuen, hvorfra toppene af Frederiksbergs vinternøgne træer kan ses.

– Jeg er meget hjemmeagtig og tryghedsagtig. Det kan du også se på mit hjem. Jeg tilbringer meget tid alene herhjemme og går rundt og bytter rundt på lamper og malerier, for det er måden, jeg mediterer på, forklarer Paprika Steen.

Over kaffen forgrener samtalen sig fra den nye tv-serie til en snak om karrierens krumspring og om at acceptere, hvordan andre ser hende. Og om den rolle, hun faktisk har savnet.

– Det er ofte, jeg ikke spiller særligt elskelige mennesker eller mennesker, der er lidt tossede eller skrøbelige. I hvert fald marginale. Oftest er det mænd, der får lov at spille de karakterer, så på en måde har jeg været meget privilegeret. Men jeg har savnet i min karriere at få lov til at spille de der mere almindelige mennesker, forklarer Paprika Steen.

Hun har ikke selv opsøgt de yderligtgående roller, men hun er ikke i tvivl om, hvorfor hun er blevet castet til dem igen og igen. Folk fortæller hende ofte, at hendes personlighed er stor og skinner igennem. Men som ung ville hun gerne være en skuespiller, der kunne forvandle sig og spille alt og alle.

– Det var altid vigtigt for mig som ung ikke at blive sat i bås. Men det bliver man jo meget hurtigt. Så var jeg hende den sjove, så var jeg hende, der var med i dogmefilm, og så var jeg hende, der altid spillede bitch. Jeg har altid haft nogle labels for some reason. Men det er jo nok, fordi jeg har den personlighed, jeg har, så når jeg et par gange i træk lavede noget, der bare mindede tilnærmelsesvis om hinanden, så var jeg hende, der altid prik-prik-prik. Det var udfordrende i starten, og det tog mig tid helt at forstå det, fortæller
Paprika Steen.

Flirt med Hollywood

For et par måneder siden var planen, at Paprika Steen skulle til udlandet og medvirke i en international tv-serie. Men logistikken kunne ikke gå op, da hun løbende filmer i Stockholm dette forår til tv-serien ‘Modus’ på svensk TV4, og planerne blev droppet.

Udlandet har tidligere trukket i Paprika Steen, men det kolliderede med behovet for at være hjemme med familien.

– Der har været mange, også amerikanske, agenter, der har sagt til mig: ‘Du er sådan en, der vil blomstre, og man vil bruge dig rigtig meget, når du får en vis alder’. Da jeg var 40, så jeg for ung ud til at være 50. I Hollywood bliver man jo som 40-årig castet til roller op til 60 år. Det er meget mærkeligt. Hvis ikke man ligner en fotomodel, så er man karakterskuespiller. Så det har været rigtig svært for dem at finde mig en eller anden platform at være på. Der har været masser af castings og masser af goodwill, og jeg er sprunget over en masse led, og hvis jeg var flyttet til Amerika og virkelig var gået efter det, så var det også sket. Men det havde jeg ikke modet til, forklarer hun.

paprika-steen Foto: Anne Mie Dreves

– Jeg havde heller ikke den stamina, som mange, der er søgt til udlandet, havde. Jeg ville også gerne være her og have barn, tilføjer Paprika Steen og vender igen tilbage til, at det er vigtigt for hende at kunne nusse rundt derhjemme og lade op.

Det tog hende mange rejser med tætpakkede møder med agenter og producere at finde ud af, at det slider på hende at være væk hjemmefra.

– Los Angeles er SÅ hårdt, hvis du er kvinde og min alder. Det er tre ugers snak om sig selv og om at sælge sig selv, og alle fortæller dig, at du er ‘wonderful’ og ‘don’t change a hair’, og så kom der alligevel ikke rigtig noget ud af det. Den der bullshitfaktor er så stor, og det tog mig lang tid at finde ud af, hvor meget af det der var bullshit, og hvor meget der var ægte. Jeg var fuldstændig smadret, når jeg kom hjem, så jeg fik mindre og mindre lyst til at tage derover for at sælge mig selv, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: 10 bud | Mia Lyhne

Men tanken om udlandet fyldte i en periode en del for Paprika Steen. Det føltes som et naturligt næste skridt. For rækken af bodil- og robertstatuetter var mangedoblet hjemme på hylden i stuen, hun havde instrueret sin første film, udlandet roste hende, og agenter fra hele verden ringede til hende.

– Det var det, alle mine kollegaer gjorde. Men de var mænd alle sammen. For at sige det ærligt – og det mener jeg ikke bittert eller indebrændt – men jeg havde ikke en hjemmegående kone. Jeg havde en mand, der også var i filmbranchen og skulle gøre karriere, og jeg har aldrig været tilhænger af au pair-piger. Man kan ikke være to fodboldspillere på højt plan i samme forhold. Mikael og jeg var rigtig gode til at give hinanden plads. Men jeg kunne ikke være væk i et halvt år. Det havde jeg jo ikke lyst til og turde faktisk heller ikke, forklarer Paprika Steen.

Uden ægteskabets trygge filter

Følelsen af at blive sat i bås og opfattet på en bestemt måde dukkede igen op, da Paprika Steen og ægtemanden gennem 14 år, produceren Mikael Rieks, for tre år siden i al stilfærdighed gik fra hinanden.

– Uanset hvad når man lever i et parforhold, så lever man lidt et beskyttet liv. Vi boede i Gentofte, og det var parmiddage og masser af arbejde, og når man så bliver skilt, er det som at opleve en ny teenageungdom, og den, jeg var blevet i alle de der 14 år, skulle ud og møde verden på ny uden det der skjold – det der filter med ‘jeg skal jo bare hjem til mit ægteskab og min trygge tilværelse’. Det var super utrygt.

Pludselig mærkede hun den forandring, der var sket over 14 år – siden dengang hun var ‘hende fra ’Den eneste ene’ og ’Festen’’.

paprika-steen Foto: Anne Mie Dreves

– At gå på gaden i København – jeg havde ikke gået på gaden i København i 100 år medmindre jeg skulle ind og købe julegaver – eller da jeg var på Skanderborg, der var jeg fuldstændig overvældet over, hvor mange mennesker, der ville have selfies og vidste, hvem jeg var. I de der 14 år er min tilstedeværelse vokset fra ‘er det ikke hende fra …’ til at være ‘Det er Paprika Steen’. Som en institution. Det er ikke for at sammenligne mig med dronningen eller Sanne Salomonsen, men det er alligevel et eller andet med, at ‘det er Paprika Steen’ som en eller anden konstant, der ikke bare kan flyttes på. Det var altså superskræmmende.

Selvfølgelig var det også dejligt at blive bekræftet, understreger hun. For folk er jo ‘pissesøde’, og der er ikke noget ondt i deres opmærksomhed.– Men hele den der nye tid … der var jeg lige nede og kravle igen, før jeg kunne gå. Jeg skulle finde mine egne ben. Men så gik det op for mig, at der er ikke så meget at gøre ved det. Det er åbenbart bare sådan, det er. Jeg behøver ikke forklare mig så meget mere. Jeg har bare taget det på mig, og så er det sådan, det er.

LÆS OGSÅ: INTERVIEW | Bodil Jørgensen: "Jeg har fået en chance mere"

Samtalen har varet en rum tid, og Paprika Steen begynder at blive lidt urolig i stolen. Hun rejser sig, vimser lidt rundt og tænder stearinlys.

– Jeg får sådan et billede af Tyren Ferdinand, siger hun og forklarer, at hun altid har set tegnefilmen med den milde tyr, der sidder på sin eng og dufter til blomsterne, på svensk tv.

– En del af mig er sådan. I virkeligheden kan jeg bare sidde enormt længe og ‘lukta på blommorne’ (lugte til blomsterne, red.) og slet ikke bevæge mig. Bare være der. Det er jeg enormt god til. Det er også det, jeg gør her i min lejlighed. Jeg går rundt og kigger på billederne. Bytter rundt på ting og siger ikke noget. Det gør jeg rigtig, rigtig meget.

Hun er glad for at være flyttet tilbage til Frederiksberg, kun få blokke fra det sted, hun voksede op. For her er masser af liv, men hun får ikke ‘klaus’ af at være her. Ikke som hun gør inde i byen.

–  Når Otto flytter hjemmefra, så tror jeg faktisk, at jeg flytter på landet. I et lille hus, der er knyttet til en lille by, hvor man kan tage ind og få en kop kaffe, men tage hjem igen og sidde og kigge på blomsterne. For den ene halvdel af mig er meget sanselig, og den anden halvdel af mig er lige på og hård. Det er den sanselige del af mig, der ikke har været dyrket nok. Men det kommer nu med min alder.

Paprika Steen mærker igen instruktørstolen trække, og sideløbende med optagelserne i Stockholm er hun ved at udvikle en ny spillefilm, som hun vil instruere. Men detaljerne – dem kan hun endnu ikke røbe noget om.

LÆS OGSÅ: INTERVIEW | Margrethe Vestager: Et helt nyt liv

LÆS ALT OM