Parterapeutens klumme: 'Når vi laver ballade i hinandens familier'

Stine Heilmann

Alle familier har sin egen struktur, men når man kommer udefra, må man så blande sig i den - og sige fra, når det bliver for meget? Parterapeuten kommer her med gode råd til, hvordan du kan agere i disse situationer.

Hver familie har sin struktur. Der er en måde "vi gør tingene på her". Bestemte ting vi spiser til jul, måden vi holder påskefrokost på og især en kultur omkring, hvad man må, og hvad man ikke må i familien. 

Der er familier med heftige politiske diskussioner over bollerne i karry, og familier hvor konflikter er farlige og for alt i verden skal undgås. Der er ting vi taler om, og ting vi bestemt ikke taler om. Det er individuelt fra familie til familie og er i sin grundstruktur opbygget af faderen og moderen, og det de har med sig fra deres primære familier.

LÆS OGSÅ: Parterapeutens klumme: 'Er du (stadig) mor for din mand?'

Når vi som voksne forelsker os og bygger en familie op med en anden familiekultur end vores egen, så kan det (og vil som regel) give udfordringer i parforholdet. Det skal tales om, debatteres, diskuteres, måske skændes om og det skal finde sit leje. Det lykkes som regel - over tid.

Det der i sandhed kan give udfordringer er i forhold til hinandens familier. Her lever familiekulturen stadig, og det kan være svært at rumme, at svigerfamilien lever så anderledes, end det man selv kommer fra, og det kan være svært, når ens elskede sætter fingeren på det ømmeste, mest dysfunktionelle, der foregår i ens familie

Case
Karen og Claus havde været gift nogle år og havde det godt sammen. Eller det vil sige, det havde de, når de var alene i deres egen lille familie. Men når de skulle til et familiearrangement i Claus´ familie, så var der anledning til konflikt. Både før og efter.

Karen kunne ikke holde ud, at Claus´ far tyranniserede resten af familien. Han var kolerisk og opfarende, og når han blev vred, dukkede alle sig og rettede ind. Claus´ far kunne altså med sit humør "styre" familien. Han blev ikke sagt imod.

Til en familiefødselsdag blev det for meget for Karen. Claus´ far blev vred, fordi en af børnene tabte en tallerken som smadrede. Han råbte op og skældte ud. "Så stopper du!" råbte Karen ligeså højt for at overdøve ham. Derefter forklarede hun ham roligt, at hun ikke ville have, at han råbte af hendes børn, for de kunne sagtens forstå en besked, når man talte normalt til dem.

LÆS OGSÅ: Parterapeutens klumme: Derfor er du så vred. Og sådan kommer du af med vreden

Claus´ far blev meget fornærmet over at blive irettesat af sin svigerdatter og kørte sin vej midt under middagen under stor ståhej. Der var en meget trykket stemning under resten af middagen, og Claus´ mor var efterfølgende ikke til at slå et ord af. Til sidst kørte Claus og Karen hjem.

På vej hjem i bilen diskuterede Claus og Karen om, hvad der var sket. Claus var i bund og grund enig med Karen i, at hun sagde fra overfor faren, men han følte sig også i klemme mellem sin egen familie og loyaliteten overfor hende.

Terapien
Under terapien fik Claus og Karen talt igennem, hvorfor de synes, det var så svært at have en rar tid med Claus´ familie. De fik sat nogle rammer for, hvordan de kunne være sammen med dem, uden at skulle gå på kompromis med sig selv og deres værdier, og uden at det skabte splid mellem dem hver eneste gang.

Det mest værdifulde for dem blev, at de afstemte deres forventninger, og at de gensidigt havde muligheden for at smide håndklædet og tage hjem, når det blev for meget.

Det skal I gøre
Det vigtigste i disse konfliktsituationer er at have forståelse for, hvor den anden "kommer fra". Altså hvilke intentioner og hvilken drivkraft der driver, at den anden gør, som han/hun gør. Eksemplet med Karen og Claus var, at Claus jo altid havde haft den familie og dermed de mønstre, som var Karen så meget imod. De var nødt til at finde en forståelse for hinanden for at kunne rumme og forholde sig rationelt til deres fælles udfordring. Det er vigtigt ikke at dømme, men være rummelig overfor det, den anden er vokset op i. Vi vælger jo ikke selv vores familie.

Det er først, når vi forstår, hvorfor vi gør, som vi gør, at vi kan lære at gøre noget andet.

Vil du have mere af Katrine Axholm, så besøg hendes website HER eller tilmeld dig hendes nyhedsbrev HER