Parterapeutens klumme: 'At være afhængig af drama'

Katrine Axholm portræt
Stine Heilmann

INs parterapeut Katrine Axholm zoomer ind på det er være kaosafhængig i et forhold.

Kira var vokset op med en far og en mor midt i deres passionerede og konfliktfyldte parforhold. Forældrene havde en usagt konkurrence kørende om, hvem der var mest utro, hvem der svigtede hvem og ind i mellem mødtes de i hede favntag og forsonedes og alt var godt. Da Kira var lille, vidste hun ikke, at et liv kunne være anderledes. Hun lærte, hvordan kærlighed skulle være, og da hun blev voksen, forelskede hun sig i de mænd, som hun kunne skabe samme drama med, som hun kendte fra sine forældre. Så mødte hun Rasmus. Han var sød, rolig og hengiven og han var slet ikke til drama og ballade. Når Kira hidsede sig op, sagde Rasmus, at han ikke ville tale med hende, når hun råbte sådan, og når hun åbenlyst flirtede med andre mænd, når de var i byen, sagde han til hende, at hvis ikke hun opførte sig ordenligt, måtte de stoppe forholdet.

I starten var Kira vild med Rasmus. Det var en lise for hende at være sammen med ham. Han var hendes klippe. Hun nød roen og tilregneligheden og slappede for første gang i sit liv af og bare nød at være til. Men der gik ikke så længe, så kriblede det i fingrene på hende, og hun begyndte at kede sig. Så ringede hun til mig.

LÆS OGSÅ: Har din mand en 40 års krise

Kira havde lært, at kærlighed og drama hænger sammen. At når de store følelser er på spil, så kan man rigtig mærke, hvor meget man elsker hinanden. Man kan sige, at Kira kun havde lært at stille sin kærlighedsradio ind på den kanal. Der var ikke andre måder, hun kunne føle sig elsket på. Samtidig var hun udmattet af at leve et så rodet og smertefuldt liv. Hun elskede Rasmus, og ønskede sig at stifte familie med ham, og hun vidste fra sig selv, at det ikke er rart at vokse op i en familie, hvor man ikke ved, om far og mor er gode venner, eller om mor er ved at pakke sin kuffert. Den utryghed ville hun ikke give videre til sine egne børn.

I terapien opdagede Kira, at når hun blev utålmodig og kedede sig sammen med Rasmus, så var det fordi, hun trængte til at blive bekræftet. Hun havde svært ved at give sig rigtig hen til ham, fordi hun så følte sig sårbar og afhængig af ham. De følelser var farlige, for man ved jo aldrig, hvornår man bliver svigtet næste gang. Så var det lettere at skabe lidt drama end at fortælle, hvor bange hun var for at miste. Kira lærte at eksperimentere med at vise sin usikkerhed. At tale med Rasmus om, hvordan hun havde det i stedet for at stampe en konflikt op af jorden. Hun lærte at indstille sin kærlighedsradio på flere kanaler, end dem der dybest set drænede hende. Hun lærte at mærke Rasmus' kærlighed, når de hyggede sig sammen, lavede mad eller han hængte en hylde op i deres lejlighed. Det var ikke altid nemt at undvære dramaet, det var som et narko for hende.

LÆS OGSÅ: HJÆLP OS - med at blive endnu bedre

Far og mor er på godt og ondt vores forbillede på kærligheden. Når vi bliver voksne er vi selv ansvarlige for at føre dette mønster videre eller gøre op med det og lære et andet og bedre. Vi skaber selv den kærlighed, vi har i vores liv, og jo mere bevidste vi er, jo mere frit kan vi vælge, hvordan den skal være.

Held og lykke med kærligheden. Den er det værd.

Katrine

--

Vil du have mere af Katrine Axholm, så besøg hendes website her eller tilmeld dig hendes nyhedsbrev her.