OPSKRIFT | Fyldig curry med kikærter og æbler

Fyldig curry med kikærter og æbler - prøv selv opskriften!
Foto: fra bogen Plantemad

Curry er en vinterfavorit uden lige. Denne udgave er superfyldig og bliver ekstra lækker med sødmen fra æblerne. Forkæl dine smagsløg med nye smagsindtryk med denne lækre opskrift!

Fyldig curry med kikærter og æbler

Hvis du trænger til nye smagsindtryk – og grøntsager, der knaser, så er denne ret noget, du skulle prøve.

Hop med på trenden med at vælge kødet fra – i en periode eller fast en gang om ugen – og spis dig mæt og varm i denne fyldige karryret med masser af smag.

Curryen kan spises med ris, men er også nok i sig selv, da den er jævnet med røde linser.

LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Sprød blomkålssalat med chilivinaigrette

Opskrift til 4 personer

INGREDIENSER

  • 1 løg
  • 2 hvidløg
  • ½ chili (eller efter smag)
  • 6 mellemstore kartofler
  • 3 æbler
  • 2 spsk kokosolie
  • 4 spsk karry
  • 1 dåse kokosmælk
  • 3 dl grøntsagsbouillon
  • 1 tsk soja
  • 1 dl røde linser
  • 1 dåse kikærter
  • Koriander eller persille til toppen

FREMGANGSMÅDE

Snit løg, hvidløg og chili fint, og skær kartofler og æbler i mundrette bidder (gem et halvt æble til senere).

Varm olien i en stor gryde, og svits løg, hvidløg og chili med karryen i 3 minutter. Tilsæt eventuelt løbende en smule vand, hvis karryen sidder fast i bunden af gryden.

Tilsæt æbler, kartofler, kokosmælk, bouillon, soja og linser. Kog curryen op, og skru derefter ned til svag varme. Lad retten simre i 30-40 minutter, til linserne er kogt ud, og kartoflerne er møre.

Smag eventuelt til med mere soja, og tilsæt drænede kikærter. Lad curryen gennemvarme, og server den derefter toppet med koriander eller persille og et par skiver frisk æble.

LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Svampe- og kartoffel-ragout med boghvede

LÆS ALT OM