GUIDE | 5 grundlæggende principper for den perfekte garderobe

garderobe
Foto: Martin Tanggaard

Den perfekte garderobe lyder ganske utopisk, men du kan komme et godt stykke derhen af med disse fem grundlæggende principper i baghovedet, næste gang du shopper eller rydder ud i skabet.

Vi kender alle til de forfærdelig fejlkøb, vi fortryder helt ind i det inderste, især når vi tænker på, hvad vi kunne have købt i stedet for. At undgå dem er måske helt umuligt, men det er uden tvivl muligt at mindske antallet. Med fem enkle principper du komme lidt tættere på den perfekte garderobe og ungå de fleste fejlkøbe.

LÆS OGSÅ: GARDEROBE | Pyramide-reglen som alle stilfulde kvinder kender, eller gør de? 

De fem principper kan også give anledning til en mindre oprydning i skabet, så der kan blive plads til nye ting fra den nye sæson, som lige så stille lander på hylderne i butikkerne netop nu.

5 principper for en perfekt garderobe

1. Kvalitet
At købe styles af god kvalitet er en klart bedre investering end billigere alternativer, der ikke dur mere efter de første to vaske. Desuden er du mere sikker på dit køb, når du skal give mere for det og dermed også mere sikker på dit valg.

2. Udvalg
Gå efter et mix af klassikere og trendbaserede items. Lad klassikerne fylde mest, da du på denne måde holder din garderobe i længere tid, og når du køber de trendbaserede items, så tænk grundigt over motivationen for dit køb - er det en tendens der falder i din smag, eller køber du bare for at være med på trenden. Hvis sidstnævnte er tilfældet, skal du måske lægge varen tilbage på hylden.

3. Form og funktion
En gylden regel er altid at investere i tøj, der rent faktisk fungerer og er behageligt at have på. Du skal først og fremmest føle dig tilpas og velklædt, men det er også vigtigt, at du kan holde ud at gå i dine jeans en hel dag. Æstetikken er selvfølgelig også vigtig, hvilket hænger sammen med det at føle sig velklædt. De styles hvor funktion, form og udtryk går op i en højere enhed er dem, der bliver hængende sæson efter sæson.

LÆS OGSÅ: SHOPPING | 9 typer sko enhver kvinde må eje

4. Brugbarhed
Fyld dit skab med tøj der kan bruges til flere forskellige lejligheder. Kjoler der går til hverdag og fest er et must-have. Og tænk over at købe items, som både kan bruges sommer og vinter, så du ikke begrænser, hvor meget du kan bruge dit tøj. Kjolen er et godt eksempel, men denim-items, langærmede T-shirts, nederdele i mørke nuancer og løse herrebukser er også brugbare hele året rundt.

5. Personlighed
Selvfølgelig skal enhver komplet garderobe emme af personlighed. Derfor skal den ikke være fyldt af tidens hotteste tendenser, men derimod hvad du elsker netop nu. Om det er en særlig yndlingsfarve, et hav af skjorter, en masse denim eller udelukkende minimalistiske items, så er den bedste stil den gennemførte og den komplette der passer til netop dig.