Dansk brand kan blive det mest bæredygtige i verden

Det mest bæredygtige brand i verden
Foto: PR

Miljøstyrelsen har talt og certificeret dette danske brand, som nu kan blive det mest bæredygtige i verden.

Som det første brand i verden til at blive certificeret med både Svanemærket og EU-mærket, lanceres det danske denimbrand Tomorrow i januar, som kan blive verdens mest bæredygtige brand.

Bag Tomorrow står Henriette Pieszak, der har arbejdet med denim gennem hele sin karriere – blandt andet med sine egne brands, Pieszak og Ivy. Henriette har selv rejst rundt til sine fabrikker for at optimere processerne, så Tomorrow-jeans kan blive produceret under miljørigtige forhold.

LÆS OGSÅ: Bæredygtighed | Stjerner med samvittighed

”Med Tomorrow sætter vi et uhørt højt ambitionsniveau for bæredygtighed,” fortæller Henriette Pieszak i en pressemeddelelse. ”Modebranchen er verdens næstmest forurenende industri. Vi ser heldigvis initiativer fra store brands, der har magten og midlerne til at gøre en forskel, og sådan skal det også være. Samtidig er det meget tydeligt, at forbrugerne efterspørge produkter med grøn samvittighed. Den og vil vi levere med Tomorrow.”

Tomorrows første kollektion består af 10 styles og bliver lanceret i januar 2018. Priserne starter ved 1.000 kr. 

Giv 4, 8 eller 12 numre af IN i julegave. Fra 150 kr. Spar 44% KØB HER

LÆS ALT OM