Derfor bør du bruge micellar vand

Derfor bør du bruge micellar vand
Foto: Getty Images

En micellar-hvad-for-noget? Er du også i tvivl om, hvad micellar vand egentlig er for en størrelse og hvorfor du bør bruge det? INs skønhedsekspert guider dig her.

Micellar vand er et sæbefri alternativ til almindelig ansigtsrens. Netop da det er sæbefri, er micellar vand ekstra godt til sensitiv og sart hud – men det vil samtidig gå til alle hudtyper.

Micellar vand har sit navn fra en micellar, som er mikroskopiske runde og rensende molekyler, som flyder rundt i vandet. En micellar bliver dannet af det vaskeaktive stof, der lægger sig i en cirkel med den fedtsugende ende indad og den vandsugende del udad. Det gør dem effektive til at fjerne snavs og makeup.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du have en face mist i tasken

En micellar vand er opbygget over tre elementer: vand, en vaskeaktiv ingrediens og en glykol/fedtalkohol. Præcis hvilken glykol, der anvendes eller hvilken vaskeaktiv ingrediens, der er tilføjet, varierer fra mærke til mærke. Udover det kan der være tilsat diverse plejende ekstrakter. F.eks har A-derma udviklet en micellar vand, som indeholder fugt.

Micellar vand kan rense både øjne og øvrige dele af ansigtet, og det fjerner både makeup og snavs. Dertil er det meget nemt at anvende. Man behøver kun at komme lidt væske på en vatrondel og køre det over ansigtet – og man behøver ikke en gang at skylle efter bagefter.

Ligesom med alle andre makeupfjernere og -rens, så er det individuelt, hvilket type eller mærke micellar vand, der vil passe bedst til dig. Der er ikke andet for end at prøve sig frem. En af de allerførste micellar vand, der kom til Danmark, er fra franske Bioderma, og den er en stor favorit hos mange.

To gode micellar vand

1: Micellar Water Cleansing and Hydrating, Aderma, 250 ml, 119,50 kr. Købes online HER
2: Sensibio H2O Makeup Removing Micelle Solution, Bioderma, 250 ml, 97,50 kr. Købes online HER

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER