Tricket der gør dine øjne smukkest

AOP

Beundrer du kvinder, der formår at skabe smukke, strålende øjne ved hjælp af deres makeup? Nu kan du gøre dem kunsten efter.

For at få klare, strålende øjnene er hemmeligheden at lege med farverne i din øjenskyggepalet. Det handler om at finde netop den farve og nuance, der fremhæver din egen øjenfarve bedst. Det skriver kvindesitet kk.no. Det lille trick består i, at du skal vælge din øjenfarves kontrastfarve. Og så holde dig i de nuancer. Kontrastfarven er den, der står i størst kontrast til en given farve og bruges også meget i eksempelvis reklamebranchen.

LÆS OGSÅ: Tre læbestifter du MÅ prøve

Her er listen over de farver, du skal bruge, hvis du har …

Blå øjne
Kontrastfarven til blå er orange. Det er måske lige hidsigt nok for de fleste, men heldigvis er der masser af nuancer at vælge imellem. Du skal vælge nuance alt afhængigt af, om dine øjne er lyseblå, mørkeblå, blågrønne eller blåbrune, hvor førstnævnte går godt med de varme nuancer, og de blåbrune øjne godt kan bevæge sig over i køligere toner.

• Rødlige, varme undertoner
• Varmbrune farver
• Gul
• Bronze
• Grålilla med varme undertoner
• Orange
• Mørkebrunt til mørkeblå øjne

Brune øjne
Brun har faktisk ikke nogen kontrastfarve. Men derfor er der alligevel farver, der fremhæver de brune øjne flottere end andre. De lysebrune øjne skal fremhæves med blålige nuancer, hvor de mørkebrune bliver super flotte sammensat med grønlige nuancer.

• Lilla
• Blomme
• Indigo
• Blåt
• Olivengrøn
• Mørk smaragdgrøn
• Gul

LÆS OGSÅ: Ny hudplejeserie fra Moroccanoil

Grønne øjne
Grøn har kontrastfarven rød. Det er en hidsig øjenskygge at lægge, men alt afhængigt af, om dine øjne er grønblå, klart grønne eller grønbrune kan du vælge fra de rødlige varme toner over i de mere kølige lilla nuancer.

• Rødlige, varme toner
• Mørkebrunt
• Lilla
• Bronze
• Gul
• Varmbrune farver