Vilde vipper til nytår

Få et blikfang, der siger schwung

En gode mascara former, farver, plejer og gør dine øjne til et smukt blikfang.

Vil du have endnu vildere vipper, er her et par fif.

ASKEPOT-SERUM TIL DINE VIPPER
Er dine vipper tynde, skøre eller korte, så skulle du prøve NeuLash, der er en serum, der stimulerer vippernes vækst - med synlig forskel efter allerede 30 dage. Serummet lægges langs vippekanten hver aften i fi re uger, derefter kun hver anden aften. Der er til 3-6 måneders forbrug i det lille hylster med 6 ml, 1.095 kr.

DEN HURTIGE LØSNING
Den japanske Fiberwig-mascara er skabt af supertynde nylonfi bre, som danner en slags rør om dine egne vipper og gør dem ekstra lange. Fiberwig fjernes blot med varmt vand og er sved- og tårefast. Fås i Matas, 169 kr.

 

3 nemme fejl at undgå

1. Brug aldrig en stor XL-mascarabørste på de små vippehår, det giver bare klumper. Hav en tyndere ved hånden.
2. For meget mascara på de nederste vipper giver skygger under øjnene. Husk derfor altid kun et enkelt lag forneden.
3. Pump aldrig børsten ned i mascarahylsteret! Du pumper bare luft ind, som udtørrer din mascara hurtigere.

TIP! Skift mascaraen ud efter maks. to måneder eller senest, når den bliver tør og drysser. Gammel, tør mascara samler bakterier.

HOLD PÅ FORMERNE
En øjenvippebukker er ikke til at undvære, når vipperne skal have et smukt svaj. Vil du have et ekstra holdbart resultat, kan du bruge et varmt bukkejern, der dybest set fungerer som krøllejernet til dit hår.

LÆKRE VIPPER, SÅDAN!
De fleste af os har mellem 200 og 400 vippehår, men vipperne kan være forskellige. Afstem din mascara efter dine vippehår, så får du det bedste resultat.

Genstridige vipper: Gå efter en mascara med gummibørstehoved, som kan strukturere vipperne på plads med det bevægelige hoved.
Lange vipper: Er dine vipper ikke så tætte, så brug gerne en volumengivende mascara. Prøv en mascara med indbygget kam, som separerer vipperne.
Få vipper: Lad en god volumen-mascara zigzagge mellem vipperne, det giver fylde, mens strøg opad giver længde.


LÆS ALT OM