Snyd dine øjne større med makeup

Snyd dine øjne større med makeup
Foto: Andreas Houmann

Er du ikke udstyret med store, runde dådyrøjne fra naturens side? Så læs med her, og få skønhedsekspertens tricks til at snyde dine øjne større med makeup.

Store, runde dådyrøjne

Det ser feminint og smukt ud, men hvordan snyder man sig til større øjne? INs skønhedsekspert, Lene Huusmann, fortæller her, hvordan du med den rette makeup kan få dine øjne til at fremstå større, end de i virkeligheden er.

Er din makeuprutine blevet en rutine i en sådan grad, at du altid bare gør det samme, når du lægger din makeup? Måske er det kun små forandringer, der skal til, for at dine øjne synes større og mere friske og åbne. Her får du et par råd til, hvordan du kan snyde dig til større øjne med den rette makeup.

LÆS OGSÅ: Snyd dine læber større med makeup

Større øjne med makeup

Buk vipperne
Fat din vippebukker og buk dine vipper. Det åbner smukt op for øjet.

Dybde
Læg en mørkere øjenskygge på globelinjen, og blend den godt ind. Det giver øjet en skygge, som vil få øjet til at synes mere markeret og fremstående.

Masser af shine
Påfør en lys øjenskygge med shine, eller brug din highlighter i den inderste øjenkrog (ind mod næseryggen og brynbenet). Det vil fange lyset og få dine øjne til at fremstå mere åbne.

Definér øjet med liner
Her er det en god idé at vælge en brun liner frem for en sort. Det bløder looket lidt op og virker ikke nær så tungt.

Klare øjne
Et godt trick er at påføre en nude eyeliner på den nederst våde kant af øjenlåget. Det åbner øjet flot op og giver også et klart og friskt udtryk, da den nude nuance neutraliserer eventuelle røde farver i trætte øjne.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

LÆS ALT OM