VIDEOGUIDE | Den perfekte makeup til fest

Makeup-look til nytår, nytårsmakeup

Det er tid til festlig makeup – derfor guider vores skønhedsskribent Mia Due til de perfekte røde læber, dramatiske vipper og feminine cat-eyes med eyeliner. Så kan du blive festklar til jul og nytår!

Makeup-look til både jul og fest

Jul og nytår nærmer sig med hastige skridt, og det betyder fest og farver! Derfor skal dit look gerne afspejle dette – og hvad vil være mere passende, end et smukt, klassisk look med røde jule-læber?

LÆS OGSÅ: De kendtes makeup katastrofer i 2016 - disse looks vil vi ikke tage med i det nye år!

Looket er både simpelt og smukt, og så går det til langt de fleste, men hvordan er det nu lige, at man lettest får eyelineren til at adlyde – og hvordan får man de røde læber til at holde hele aftenen?

Læs med her og se videoguiden nederst i artiklen, hvor INs skønhedsskribent Mia Due, guider dig til dette smukke look.

1 | Det perfekte cat-eye

Et cat-eye er en eyeliner, der har lagt sig langs din vippekant og som laver en lille “vinge” ude ved øjets slutning. Det er et utroligt klassisk look, der pifter dit look op, og som du let kan lave ved disse få skridt:

1. Lav en prik med din eyeliner ved starten af din øjenkrog, der hvor dit øjenlåg begynder. Dette er starten på din eyeliner
2. Lav en prik ved den første del af din iris, altså det farvede område i dit øjne
3. Lav derefter en prik, hvor din iris slutter
4. Derefter laver du en prik, hvor din øjenlåg slutter – altså det hvide i dit øje
5. Den sidste prik sætter du, hvor dit øjenlåg stopper og din brynknogle begynder
6. Nu skal du starte fra første prik og blot forbinde alle prikkerne langs øjenlåget – minus den sidste prik
7. Når du har en flot streg langs din vippekant skal du lave en streg fra den sidste prik, ved dit øjenlåg og din brynknogle og trække den ned, så den forbinder den sorte streg du lige har tegnet
8. Når du har tegnet den, skal du lave en bue oppe fra sidste prik og ned til den anden sidste prik, som du satte ved siden af din iris, altså ca. midt på øjet

Voila – det perfekte cat-eye er skabt!

Denne eyeliner anvendes i videoguiden (se nederst i artiklen):

Master Ink Matte, 10 Charcoal Black, Maybelline, 80 kr. Køb den HER

2 | Lange, dramatiske vipper

For at få ekstra lange vipper, bruges der en fibermascara. En fiber mascara består af små fibre, som sætter sig på dine vipper og gør dem ekstra lange. Sådan får du et dramatisk og flot look!

Denne mascara anvendes i videoguiden (se nederst i artiklen):

Astonishing Lencht Black, Fiberwig Mascara, 190 kr. Køb den HER

3 | Røde læber, der holder!

Røde læber er noget af det smukkeste til fest – men det er virkelig svært at finde både den perfekte farve, samtidig med, at den helst ikke skal smitte af på alt og alle. Derfor bruger vi en flydende læbestift, som er utroligt pigmenteret. Den vil danne den perfekte røde farve, tørre ind – men uden at tørre ud, og derfor slet ikke smitte af nogen steder! Sådan gør du:

1. Brug en lipliner til at optegne dine læber med, så du ved hvor læbestiften skal påføres
2. Lav et kryds med din lipliner, der flugter sig langs din amour bue på øverste læbe, for at få en skarp kontrast
3. Udfyld hele din læbe med lipliner, så undgår du, at læbestiften ikke løber ud i små linjer elle rynker omkring munden
4. Tag din flydende læbestift og påfør på hele læben
5. Lad tørre i 1-2 minutter og du har nu en perfekt læbestift som ikke smitter af!

Denne lipliner anvendes i videoguiden (se nederst i artiklen):

Lip Pencil, Cushion Ruby, & Other Stories, 75 kr.  Køb den HER

Denne læbestift anvendes i videoguiden (se nederst i artiklen):

Liquid Lipstick Always On, Bawse, Smashbox, 180 kr. Køb den HER

Se videoguiden her:

LÆS OGSÅ: MAKEUP-GUIDE | 3 looks til fest

LÆS ALT OM