5 vitaminer til smukkere hud

5 vigtige vitaminer til smuk hud
Foto: AOP

Der findes et hav af forskellige vitaminer, og det kan derfor godt blive svært at finde rundt i, hvilke der er vigtigst – og hvad de kan. Vi har samlet de 5 vigtigste vitaminer, når det angår smuk hud.

I alle vores hudplejeprodukter er det masser af vitaminer, som er fantastiske for huden, men faktisk kan du også vinde dig selv en smuk og sund hud gennem din kost.

Vi har her samlet 5 af de vigtige vitaminer til en smuk og glødende hud, samt i hvilke råvarer du kan finde dem.

LÆS OGSÅ: Spis dit vand

Så hvis din hud trænger til en kærlig hånd ala et vitamin boost, skal du bare sørge for at få en masse af disse 5 fantastiske vitaminer.

5 vitaminer til en smukkere hud

C-VITAMIN er super vigtigt, når det kommer til anti-ageing. C-vitamin hjælper med at producere collagen, som giver glød og færre rynker. Du kan blandt andet finde C-vitaminer i citrusfrugter, broccoli, papaya, grønkål og jordbær mm.

A-VITAMIN som også kaldes retinol hjælper blandt andet på tør hud og acne. Vitaminet sætter gang i cellefornyelsen og efterlader derfor din hud forynget og med færre rynker. Men hold lige lidt igen! For A-vitamin kan man faktisk godt få for meget af. Så pas endelig på med at over proppe dig med det, selvom det lyder fantastik. Vitamin A findes bland andet i fødevare som søde kartofler, gulerødder, spinat, salat, melonabrikoser, fisk og æg mm.

D-VITAMIN er med til at minimere acne, fremme elasticitet i huden, stimulere collageproduktionen og mindske fine linjer i huden. Du finder blandt andet D-vitamin i laks, tun, mælkeprodukter, æg og svampe mm.

E-VITAMIN er en stærk antioxidant og er god til at neutralisere frie radikaler, beskytte collagen og hjælper med heling af sår. E-vitamin findes blandt andet i madvarer som for eksempel fedtstoffer, spinat, nødder, avocado, olivenolie, rejer, kornprodukter, æg samt mælkeprodukter mm.

K-VITAMIN har sit navn K fra koagulation (blodstørkning) hvilket betyder at hvis du ikke får nok K-vitamin vil det betyde større blødningstendens. Dette kan blandt andet føre til hævede øjne. Så hvis du døjer med hævede øjne skal du forsøge at indtage blandt andet avocado, broccoli, kål, spinat, vindruer, lever, mejeri- og kornprodukter, kød samt frugt mm.'

Kilde: Netdoktor.dk

Køb 6 nr. af IN og få en DAY taske med - kun 348 kr. SPAR 63%