Detox – virker det?

Detox - virker det?
Foto: AOP

Detoxkure er over det hele – med juicekure, grøntsager og faste. Men kan du overhovedet udrense din krop med det, du spiser og drikker, eller klarer den det faktisk selv? IN undersøger, hvad der er op og ned i detox-bølgen – og hvorfor ideen om at detoxe egentlig virker så tillokkende.

Virker detox?

– Altså, hvad er det, du vil have, der skal virke? spørger en af landets førende sundhedseksperter, Per Brændgaard, leder af Center for Bevidst Sundhed, da jeg ringer og stiller ham det skarpe spørgsmål: Virker det at detoxe?

Spørgsmålet skyldes selvfølgelig den bølge af detoxkure, der i snart mange år har ramt os. Fra bogen ’Kernesund familie’ tilbage i 2005 til tv-programmer, bøger om udrensende juicekure og tilbud om detoxforløb hos kostvejledere. Ordet detox er blevet en del af vores hverdagssprog – nogle typer te bliver solgt som ’udrensende’, og for nylig bredte et tip om en minidetox sig på sociale medier, der gik ud på at starte dagen med et glas kogt vand med masser af citron.

Det lyder så tillokkende, at man kan rense sin krop ved at spise eller drikke på en bestemt måde. At man kan fjerne affalds- og giftstoffer fra systemet og, nå ja, også de tre-fem kilo, man sådan latent gerne vil af med. Det virker endnu mere fristende, fordi medierne bugner med mennesker, der har været igennem detoxkure, som har givet dem et nyt liv med nye sunde vaner, masser af energi og strålende smuk hud og minimeret de problemer med fx hovedpine, oppustethed og allergier, de havde før detoxkuren.

Men medierne bugner også af noget andet: Nemlig eksperter, fra læger til diætister, der gang på gang siger, at der intet som helst videnskabeligt belæg er for at detoxe. At detoxkure er mere eller mindre fup, i hvert fald dyre og tidskrævende, og at en detoxkur i værste fald kan skade kroppen – som når man skyller vitaminer og mineraler ud af kroppen ved at drikke litervis af vand om dagen på den såkaldte vand-detoxkur.

Så what to do, hvis man gerne vil have en så sund krop som muligt – giver det mening at udrense ved at detoxe? Nej. Og lidt ja, viser det sig.

Kroppen renser sig selv

Lad os tage nej først: Kroppen udrenser sig selv, påpeger de eksperter, der medvirker i denne artikel. Også de, der tilbyder sundhedsforløb, hvor detox indgår.

– Der bliver dannet gift- og affaldsstoffer i kroppen, men organerne som lever og nyrer står selv for at skille sig af med dem, siger Per Brændgaard, der er cand.scient. i human ernæring.

Han mener, at detoxkure bygger på en idé om, at så godt som alle dårligdomme, fx allergi, hovedpine og oppustethed, skyldes, at der er ophobet affaldsstoffer i kroppen, som den ikke selv er i stand til at komme af med.

– Så tilbyder man en afgiftningskur, der reelt ikke findes, for at løse et reelt problem, siger han.

Også andre eksperter i medierne, som formanden for Det Nationale Råd for Folkesundhed, læge Bente Klarlund, er fuldkommen enige i, at der intet som helst videnskabeligt belæg er for, at det kan lade sig gøre at detoxe.

Men hvad så med alle de mennesker, der oplever positive effekter af at være igennem et detoxforløb? De kan vel mærke det på deres egen krop?

– Det er klart, at når man detoxer, påvirker man kroppen. Det kan være, at du taber dig, det kan være, at du oplever, at nogle af dine problemer forsvinder, og det er på sin vis godt nok, siger Per Brændgaard.

For har du levet meget usundt, enten i en kort periode eller mere eller mindre hele dit liv, med hvidt brød, guldkarameller og vodkatonics som hovedbestanddelen af din kost, er det klart, at din krop reagerer positivt på at spise sundere. Problemet er bare præmissen, mener Per Brændgaard og andre kritikere af detoxtanken:

– at resultaterne kommer, fordi du ’detoxer’ og ’afgifter’ kroppen.

En strid om ord?

Men er vi så ikke ude i en strid om ord? Er det ikke okay at kalde et sundhedsforløb eller en ny, sundere livsstil for at detoxe, hvis det rent faktisk giver gode resultater? Det mener læge Pia Norup. 

– Det er helt rigtigt, at kroppen udrenser sig selv, og når man taler om fx udrensende te, er det noget sludder. Så man kan sige, at brugen af begrebet detox har taget overhånd. Men nogle mennesker belaster i højere og højere grad kroppen med fx tilsætningsstoffer i maden, som gør, at det giver god mening at hjælpe organerne på vej, så deres evne til at udrense bliver bedre. Og det kan man godt, siger hun.

– Jeg ser og måler jo resultaterne. Jeg starter de individuelle forløb på f.eks. tre måneder, som jeg tilbyder, med en grundig måling af blandt andet lever- og nyretal. Det, der typisk forsvinder først i forløbet, er den væskeophobning, man har i kroppen, så man måske taber to-tre kilo på kort tid. Man får også hurtigt smukkere hud. Huden regenererer nemlig hurtigt, og da en del af kroppens affaldsstoffer bliver udskilt her, bliver den hurtigt pænere, når man har færre affaldsstoffer at skille sig af med, siger Pia Norup.

Samme oplevelse har ernæringsterapeut Louise Bruun. Hun bruger detox som et element i fx de yogarejser, som hun tilbyder, blandt andet med faste- og juicekure. Alligevel kan hun ligesom Pia Norup til dels godt forstå kritikken af detoxbegrebet.

– Jeg bruger i virkeligheden ordet detox, fordi det vækker god genklang. Men på en måde ER begrebet misvisende, for egentlig handler mine forløb bare om at gøre kroppen sund, siger Louise Bruun.

Noget af det, hun taler meget om på sine workshops, når det handler om detox, er sult – at det ikke er farligt at være sulten.

– Som jeg ser det, handler detox om at finde tilbage til mådehold i stedet for hele tiden at spise. Hvilket kan være svært for mange i dag med en verden fyldt af fristelser, hvor mad kommer til at fylde så meget for mange af os. Men det er o.k. at føle sult og have fire timer eller mere mellem måltiderne, så maven kan nå at fordøje. Her kan fx nogle dages juicekur hjælpe med at få én til at mærke den naturlige sult igen. Og så handler det grundlæggende om at få folk til at spise sund mad med naturlige ingredienser, som de selv laver, siger Louise Bruun om sin forståelse af detox.

LÆS OGSÅ: Detox din krop: Her er 9 ting du skal indtage

Detox er ikke for alle

Hverken Louise Bruun eller Pia Norup ville tilbyde en af de mere ekstreme former for udrensning, nemlig tarmskylninger, der da ifølge eksperterne også ser ud til at være knap så populære, som de var for fem års tid siden, men som kan have den uheldige sideeffekt, at det ødelægger tarmen. Og et sundhedsforløb med fokus på detox med sund, hjemmelavet mad, motion og et par dage med juice kan vel ikke gøre skade? Spørgsmålet er så bare, hvornår det giver mening at detoxe – og om det giver mening for os alle?

– Nej, det er klart at foretrække at have en krop i balance, der er sund til hverdag. Er den det, er der intet behov for detox, siger Pia Norup.

– Det er også vigtigt at slå fast, at den samme type detox ikke gælder for alle. Nogle spiser måske meget sukker, nogle ryger, og andre drikker alt for meget kaffe og oplever gener på grund af det. Eller tager livsstilsmedicin, som jeg kalder det, på grund af fx forhøjet blodtryk, hvor et sundhedsforløb med fokus på sund kost og motion betyder, at du kan skære ned på eller helt undvære den medicin, siger hun, men understreger:

– Hvis man generelt lever et sundt liv, ikke har symptomer og lever op til de generelle anbefalinger om sund kost, motion og nok søvn, er der ikke behov for at detoxe. Hellere leve sundt og ikke detoxe end at leve usundt og detoxe sig ud af det. Pia Norup sammenligner detox med en hovedrengøring:

– Hvis man hele tiden sørger for, at der er nogenlunde rent, er der ingen grund til at gøre hovedrent. Og har man lige gjort hovedrent, er der ingen grund til at gøre det igen.

Men hvis detox kun bør bruges af nogle af os og målrettes efter vores individuelle behov, hvorfor er detoxbølgen så blevet så udbredt, at ’10 tips til din detox’ for længst er blevet en almindeligoverskrift på en sundhedsartikel? Det er der især tre grunde til, forklarer madsociolog Jon Fuglsang fra professionshøjskolen Metropol.

– Det handler om, at vi har mistet tilliden til det, vi spiser. Der er kommet et nyt syn på mad som potentielt farligt, fordi vi spiser en masse, som vi ikke ved, hvad er, i form af forarbejdet mad, siger han.

– Hele ideen om at rense sig selv er jo næsten nyreligiøs. Den stammer oprindelig fra østens yogafilosofi og har bevæget sig til den vestlige kulturs kostverden, hvor den for alvor blev mainstream med ’Kernesund familie’ omkring 2005. Og i vores del af verden er detoxtanken blevet en del af den forbrugerkultur, der præger os – med en ide om, at vi kan tage et detoxkursus, og så er vi ’good to go’ og fikset, siger Jon Fuglsang, der desuden ser detoxbølgen som et resultat af en øget individualisering.

– Det er blevet et modefænomen at være på en særlig diæt, om det så er palæo- eller 5:2-diæten. Der er nogle få i befolkningen, der ikke kan tåle fx laktose og gluten, men pludselig ser vi, at en masse ikke kan ’tåle’ bestemte fødevarer, som er ’dårlige’ for dem, og synes, at de er nødt til at spise på en helt særlig måde, siger Jon Fuglsang.

Det øgede fokus på kroppen er tredje og sidste grund til, at detoxtanken virker så fristende for mange af os.

– Flere og flere er utilfredse med deres krop, og der er kommet en sammenhæng mellem sundhed og skønhed, der er uhensigtsmæssig. For de to ting hænger jo egentlig ikke sammen. Men nu handler sundhed i lige så høj grad om at se ’sund og smuk ud’ i forhold til trivsel, velvære og et godt helbred. Set i det lys er detox en måde at blive tilfreds og redde os selv fra den krop, som vi er utilfreds med, ved at rense os selv. På den måde skriver detox sig ind i utilfredshedens logik, der præger vores samfund, siger Jon Fuglsang.

Det er netop det med utilfredshed, der er problemet ved hele detoxbølgen, mener Per Brændgaard.

– Tanken om at udrense kan føre til meget ekstreme kure, hvor du kan opnå de samme resultater med sund fornuft. Nogle detoxkure er meget dyre, fx med kosttilskud fra USA, der koster op til 5.000 kroner om måneden, men ikke har anden effekt end et glas vitaminpiller fra Matas til 100 kr. Eller kure, som kræver en virkelig stor indsats, så man virkelig kæmper for at overholde dem og fx isolerer sig socialt – og som er stort set umulige at holde i lang tid ad gangen, siger han. Desuden kan de i værste fald føre til en spiseforstyrrelse som anoreksi eller ortoreksi, hvor du fokuserer overdrevent på sundhed.

– Detox handler jo også om at tage 100 procent kontrol, og det er jo første skridt mod en spiseforstyrrelse, siger Per Brændgaard.

Kritikken kan også være hys

Men også for os, der ikke udvikler en decideret spiseforstyrrelse, kan en detox betyde, at vi bliver mere utilfredse med os selv frem for tilfredse.

– Når du ikke kan overholde kuren eller igen begynder at spise normalt, bliver du utilfreds med dig selv, hvis du spiser en pose Matador Mix eller hvidt brød, fordi du har fået at vide, at det er syndigt og virkelig dumt, mener Per Brændgaard. Den problematik er ernæringsekspert Louise Bruun bevidst om.

– Jeg ved godt, at jeg og andre sundhedseksperter kan være med til at give folk et urealistisk billede af, hvad der skal til for at leve sundt, hvis de fx følger os på Facebook. Men for os er sundhed jo et arbejde. I mine forløb gør jeg meget ud af at forklare folk, at man jo ikke kan leve sundt hele tiden. At det er en balance. Og at jeg også selv er et menneske, der kan drikke alkohol eller spise to plader Marabou en gang imellem, uden at det er farligt, siger Louise Bruun.

Samtidig synes hun dog, at kritikken af detox kan blive hysterisk. Som når juicekure bliver kritiseret for at skade kroppen, fordi du ender med mindre muskelmasse og mindre væv omkring organerne, som faktisk skal hjælpe dig med at detoxe.

– Ja, der forsvinder muskelmasse, når du kun drikker juice i tre dage. Men herregud, den kommer jo igen, så snart man spiser igen. For selvfølgelig skal man ikke leve af juice.

Så konklusionen på, hvad der er op og ned i den populære detoxbølge, der ikke ser ud til at forsvinde lige foreløbig, må være:

Hvis du føler dig fristet af at detoxe, så tænk først, om du egentlig har brug for det. Eller om du rent faktisk kan få det resultat, du gerne vil have, på en nemmere måde, måske bare ved at skære lidt ned på, hvad du spiser, og dyrke mere motion. Og som læge Pia Norup understreger, er det sundeste at have en sund hverdag i stedet for i perioder at skulle bremse op og detoxe.

Tænk dernæst over, hvad du egentlig har brug for at detoxe fra – og husk, at du aldrig kan detoxe kroppen ved hjælp af en pille eller en te. Sæt dig så ind i, om detoxmetoderne, du overvejer, har bivirkninger. For det dér vand med citron, som er udråbt til et minidetox-hit på Facebook? Det har så lav pH-værdi, at syren skader tænderne. Det er måske ikke lige dét værd.

4 populære detoxmetoder

DEN MILDE
En juicekur er et af de mest almindelige elementer i et detoxforløb. En juicekur kan vare fra en enkelt dag til op mod 14 dage eller en hel måned – med tre dage som et almindeligt tidsrum i mange detoxforløb. Mange juicekure går ud på, at du drikker cirka seks juice a en halv liter om dagen. Ingredienserne er primært grøntsager og frugt. Under en juicekur – særligt en længerevarende – dyrker du ikke hård motion, men går fx en tur om dagen. Efter kuren trapper du langsomt op, så du igen spiser almindelig kost. Mange juicekure anbefaler dog, at du starter med grøntsager, fisk og frugt, men undlader brød og mælkeprodukter.

DEN HÅRDE
Fasten er blevet en del af detoxbølgen, da forskningen har vist, at faste i perioder faktisk ikke kun kan give vægttab, men også forsinke aldringsprocessen. Ideen om fasten bygger på, at kroppen slet ikke er skabt til at spise konstant, som vi gør i dag, men til perioder med lav fødevareindtagelse, der giver tid til bedre fordøjelse. 5:2-kuren, hvor man spiser normalt i ugens fem dage og kun 500 kalorier om dagen i to dage, er en mildere udgave af flere dages faste.

DEN MENTALE
Den nyeste udvikling inden for detoxbølgen er, at man i højere grad kobler sindet på. Så detox ikke kun handler om kost og motion, men også om mindfulness: at befri sig selv fra dårlige tanker, især stress. Metoderne er især meditation, yoga og at gå offline, så man hverken er på sociale medier eller telefon. I stedet er der fokus på ro, stilhed og at læse bøger. De såkaldte ’silent retreats’, der bliver tilbudt, bygger netop på ideen om stilhed som mentalt udrensende.

DEN HELE
Et detoxforløb handler ofte om, at du ’gør hovedrent’ i både krop og sind. Du stopper op og giver din sundhed et nyt boost. Det gælder om at fokusere på både kost, motion og den mentale tilstand, fx stress. Du kan enten selv detoxe som en måde at sætte gang i en ny, sund livsstil, eller du kan følge et forløb hos en af de mange eksperter, der tilbyder et sundhedsforløb med fokus på detox.

LÆS OGSÅ: SUNDHED | Derfor skal du vinterbade

LÆS ALT OM