12 råd til god søvn efter ferien

Råd til god søvn
Foto: AOP

Ferien er slut og det samme er de sene sengetider og lange morgener under dynen. Optimer din søvnrytme og kom tilbage til god søvn med 12 søvnråd, der kan få dig frisk og veludhvilet gennem arbejdsdagen.

Døgnrytmen forskubber sig tit med flere timer, når kalenderen viser ferie. Og selvom vi godt ved, at det mest hensigtsmæssige er at gå i seng og stå op på samme tid hver dag, så er det ofte ikke tilfældet, når først turen går til sommerhuset eller sydpå. Derfor kan det være en barsk realitet, når vækkeuret igen ringer ind til mandagsmøde fremfor pool og kolde drinks. For at give dig selv de bedste betingelser for en ordentlig nattesøvn, giver vi dig derfor 12 gode søvnråd, du kan tage med dig i seng. 

12 råd til god søvn

1. Undgå koffeinholdige drikke som kaffe, te, cola og energidrikke efter klokken 17.

2. Undgå kraftig motion de sidste timer før sengetid.

3. Undgå at være sulten eller at indtage et stort måltid ved sengetid.

4. Brug soveværelset til at sove i og ikke til at arbejde i.

5. Gå i seng på samme tid hver aften og stå op på samme tid hver morgen.

LÆS OGSÅ: 8 måder til bedre hud

6. Sørg for mørke, ro og moderat temperatur i soveværelset.

7. Brug eventuelt maske over øjnene og ørepropper.

8. Kig ikke på uret, hvis du vågner om natten.

9. Lær en afspændingsteknik og brug den, hvis du vågner.

10. Afsæt en 'problemtime' om eftermiddagen eller tidligt om aftenen, hvor du tænker dine bekymringer og problemer igennem.

11. Undgå at tage bekymringer og problemer med dig i seng.

12. Undgå brug af sovemidler. Sovemidler kan ved langvarig brug forstyrre søvnen og løser ikke dine søvnproblemer.

Kilde: Netdoktor.dk

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER