Nyt site gør det nemt at vælge sundere takeaway

fitmeal

Nu behøver du ikke længere at gå på kompromis med den sunde livsstil, når du køber takeaway. På madportalen, Fitmeal.dk, kan du vælge mellem adskillige kategorier som antal kalorier, glutenfri, økologisk eller palæo – og samtidig få maden bragt til døren.

Vi ved sjældent, hvad indholdet er i takeaway-mad, men det vil et nyt site heldigvis gøre op med. På Fitmeal.dk kan du ikke blot vælge mellem adskillige sundere alternativer til pizza – du kan også søge på, hvor mange kalorier der er i retterne, om det er økologisk, vegetarisk, glutenfri, laktosefri eller noget helt tredje. Sitet tager nemlig højde for mange forskelligartede diæter og gør det dermed nemmere at følge en bestemt livsstil, selvom du vælger takeaway.

Fitmeal.dk er lanceret i København og udvider allerede til Aarhus i løbet af de næste par måneder – og planen er herefter at udvide til resten af landet.

”Det er tit, vi ikke ved, hvad vi indtager, når vi bestiller færdiglavet mad – hvor vi jo er helt klar over det, når vi selv laver maden. Vi synes ikke, der er nogen grund til at slække på sine krav, bare fordi man har travlt – derfor har vi startet Fitmeal.dk. Det er nu blevet nemt og gennemskueligt altid at vælge et sundere alternativ, både til dig selv, men også til hele familien,” forklarer Helena Jensen, én af iværksætterne bag den nye madportal.

På IN er vi vilde med idéen og glæder os til, at vi næste gang nemt kan finde sundere take-away. Find din næste sunde take-away HER!

LÆS OGSÅ: IN live 2016 - en dag fyldt med inspiration, shopping og forkælelse

LÆS ALT OM