SUNDHED | Gurkemeje – Sådan bruger du det

Gurkemeje, sådan bruger du det
Foto: AOP

Du ved, at gurkemeje er godt for dig. Men ved du også, hvordan du bruger den i madlavningen? Her får du 5 lette tips til, hvordan du kan få mere gurkemeje i din kost.

Gurkemeje er en af de mest hypede ting, du kan putte i munden, lige for tiden. Og det er der god grund til. Den lille brune rod med det orange indre booster nemlig både din sundhed og dit helbred. Du kan læse mere om de mange sygdomme og skavanker, gurkemeje kan afhjælpe her:

LÆS OGSÅ: SUNDHED | Gurkemeje – hvad er det, den kan?

Så langt, så godt. Men hvordan skal man egentlig bruge den, gurkemejen? Det gule pulver-krydderi har ikke nogen stor og spændende smag, så det er mest på grund af dens mange sunde kvaliteter, du skal drysse den i maden.

5 måder at bruge gurkemeje i madlavningen

Et drys i suppen
Gurkemeje egner sig godt til både fyldig grøntsagssuppe og en suppe med kylling. Suppen får en gylden farve og en mere mættet smag af de gule krydderi.

Pift risen op
Kog dine ris – uanset hvilken type du kan lide – i vand, som er tilsat gurkemeje. Så får risen en fin gul farve, som nok skal vække lidt ekstra opsigt på middagsbordet.

Til brunchen
Du kan uden problemer smide lidt gurkemeje i skålen, når du blander æg til en omelet eller røræg til weekendbrunchen.

I ovnen med rodfrugter
Gurkemejens let krydrede smag egner sig rigtig godt til ovnbagte grøntsager som kartofler, gulerødder, knoldselleri og pastinakker. Drys krydderiet ud over grøntsagerne sammen med lidt olie – enkelt og godt.

Godt til grønt
Den gule gurkemeje passer også rigtig godt til grønne grøntsager og kåltyper som spinat, grønkål og bladbeder, som du vender hurtigt på en pande, så de ikke mister deres bid.

LÆS OGSÅ: WEEKEND BREAKFAST KIT | Granola