SUNDHED | 5 ting du ikke skal drikke før træning

5 ting, du ikke skal drikke før træning!

Før træning er det naturligvis vigtigt at få godt med væske - men der er visse drikke, du skal holde dig langt væk fra, hvis du vil give dig selv og din træning de bedste forudsætninger!

Med sundhed følger en aktiv livsstil og træning. Giv dig selv og din træning de bedste forudsætninger ved at undgå at drikke disse 5 ting inden du træner. Hvis du går op i, at få passet godt på din krop og trænet regelmæssigt, er du sikkert ikke interesseret i at fylde dig med det forkerte lige inden træning.

Nogle af drikkene er du sikkert godt klar over ikke er de bedste kombineret med træning, men andre ting på listen vil nok overraske dig!

Undgå disse 5 drikkevarer før træning

1. Energidrik med mælk
Indeholder protein, kulhydrat og fedt på én gang. Og er svært fordøjeligt, og kroppen har brug for lettilgængelig energi. Så hellere vand og protein for sig.

2. Sportsdrik
Indeholder sukker og salte, såkaldte elektrolytter, som er virkelig gode, når du har trænet og skal have væskebalancen på plads igen, men før træning er de alt for sukkerholdige, så dit blodsukker risikerer at styrtdykke, mens du træner.

LÆS OGSÅ: Træning | Find ud af om du springer over, hvor gærdet er lavest

3. Saft eller juice
Det er for meget sukker for mave og stofskifte.

4. Sodavand
Der er kulsyre i, som kan gøre dig oppustet og give ondt i maven, så undgå dem før træning. I øvrigt – hvis du vælger light-versionen, så er der aspartam i, og det kan medføre svimmelhed og dårlig hukommelse, hvilket ikke er særlig smart, når du skal bruge kroppen.

5. Alkohol
Det siger næsten sig selv. Og så virker alkohol dehydrerende, du er dårligere til at vurdere din egen styrke og udholdenhed og kommer lettere til skade. Det gælder også dagen derpå.

LÆS OGSÅ: Bikram-yoga – hårdt, heftigt & hot