Brødrene Avaz - De iranske brødre, der laver danske film på amerikansk

Brødrene Avaz - De iranske brødre, der laver danske film på amerikansk
Foto: Andreas Houmann

Misam, Milad og Mehdi Avaz er blevet kaldt ‘dansk films fremtid’ og deres debutfilm, ‘Mens vi lever’, for ‘en åbenbaring’. Og det tager brødrene Avaz gerne på sig. For man skal slå store brød op, og man skal stå ved sine drømme – også den om at vinde en Oscar til Danmark.

Brødrene Avaz

  • Mehdi (th.), Misam (tv.) og Milad er født i Iran i hhv. 1982, 1985 og 1988.
  • De kom til Danmark i 1992 og er opvokset i Nordsjælland.
  • De har sammen produktionsselskabet Rocket Road Pictures.
  • Den 26. oktober får deres debutfilm, ‘Mens vi lever’, premiere i de danske biografer. Filmen har bl.a. Sebastian Jessen, Nicolas Bro og Charlotte Munck på rollelisten.
  • Deres næste danske film hedder ‘Far’ og får sandsynligvis premiere om et års tid. Derudover arbejder de på en amerikansk film, der har titlen ‘Vita’, og en film for Netflix.
  • De er også i gang med en stor tv-serie til TV 2.

Giv IN i julegave fra 150 kr. | Spar 44% - KØB HER

De ligner nogen, der er kendte, siger kvinden, mens hun går over den lille bro på Christianshavn.

– Ja, siger manden ved siden af hende.

– Men jeg ved ikke, hvem de er, fortsætter han og kigger sig tilbage over skulderen for at overveje det en gang til.

Men nej, han ved nok ikke, hvem de tre gutter, som er ved at få taget deres billede op ad muren ved Nordeas hovedkvarter, er. Endnu. Men om et par uger er det sandsynligt, at både han og resten af Danmark ved alt om det.

Den 26. oktober får Mehdi, Milad og Misam Avaz’ første spillefilm nemlig biografpremiere. Og skal man tro pressen ved årets filmfestival i Cannes, hvor ‘Mens vi lever’ var på programmet, går de tre brødre en lys filmfremtid i møde. Filmmagasinet Ekko udråbte ligefrem dem og deres Rocket Road Pictures til at være ‘dansk films fremtid’ og kaldte ‘Mens vi lever’ for en åbenbaring.

Filmen udspiller sig i Nordsjælland og har et stort persongalleri, hvis skæbner er flettet sammen af én hændelse – på godt og ondt. Det er Mehdi, der har instrueret filmen, Milad har skrevet manuskriptet, og Misam fungerer som ‘praktikeren’ i brødrenes produktionsselskab.  Romantikeren, poeten og praktikeren – sådan omtaler de grinende sig selv og hinanden.

Far i telefonen hver onsdag

Avaz-brødrenes historie begynder langt fra det pæne Nordsjælland. De er født i Iran – Mehdi kom først, siden dukkede Misam op og til sidst Milad. Deres far var farmaceut og måtte flygte fra sit hjemland, da drengene var helt små. Han kom til Danmark for snart 30 år siden, mens hans familie blev boende i Iran.

– Jeg var seks et halvt år, da min far tog af sted. Han kyssede mig godnat, og så var han væk i lang tid. Hver onsdag skulle vi køre fem kilometer hjem til en af hans gamle venner, så vi kunne snakke i telefon med ham. Og hver måned sendte han to Rittersport med hasselnød til os. Det var det, man kunne få i Sandholmlejren, hvor han boede. Vi skar den i små stykker, så den holdt hele måneden, husker 35-årige Mehdi Avaz om de to år, han og brødrene måtte undvære deres far.

Milad og Misam var så små, at de ikke kan huske perioden lige så tydeligt, men ‘det sidder et sted, når jeg skriver scener om fædre og mødre’, siger Milad, der var næs-ten nyfødt, da faren måtte rejse væk.

Efter to års adskillelse satte brødrene og deres mor sig i en flyvemaskine og blev genforenet med faren. Det var i foråret 1992, og Danmark havde netop fået at vide, at fodboldlandsholdet alligevel skulle med til EM i Sverige.

– Hele landet var lykkeligt, og vi tænkte bare ‘what, er det sådan her, det er??!’, husker Mehdi.

Familien slog sig ned i Ålsgårde – ‘en lækker havneby ved Helsingør’– og flyttede siden til Tisvilde, og for de tre små drenge var Danmark et eventyrland.

– Når du handler i Iran, står du bag en disk og peger, og så får du varerne. Her kunne man komme en lille guldmønt i en vogn og bare hive ned fra hylderne. Det var et højdepunkt, når vi skulle i Netto, griner Mehdi.

Der var ikke megen diversitet i det nordsjællandske, og små drenge med brun hud var ikke et hverdagssyn. Avaz-brødrene siger selv, at de har haft ‘en pisselækker opvækst’, men deres mor har fortalt, hvordan Milad altid sad alene i sandkassen, når hun hentede ham i børnehaven, fordi ‘ingen ville lege med sådan en mørk dreng’.

– Først er man offer i sit eget land og knokler for at komme til et nyt land. Så tror man, alt er godt. Man lærer sproget og integrerer sig, som man bør, men alligevel er der bare de her blikke. Når vi tog bussen fra Tisvilde til Helsinge for at gå i skole, trak de ældre damer deres rullevogne til sig, husker Mehdi.

Langt fra Nørrebros bandekrig

Og selv om han og brødrene er vokset fra både sandkasse og skoletasker, møder de stadig ‘det blik’.

– Du kan læse hele dit liv og lave alle mulige fede film og være superrespekteret i din kreds, men hvis du har tømmermænd og tager sweatpants på og sætter dig i 5A, så er du bare en perker, siger Milad og fortsætter:

– Men man må bare tænke: Jeg lever mit liv efter mine ideer, og så må andre gøre, hvad de vil.

Foto: Andreas Houmann

Brødrene fortæller også, hvordan mange troede, at deres debutfilm ville handle om ‘et eller andet hævntogt på Nørrebro’, men er alt andet.

– Den kan jo ikke blive mere dansk. Vi prøver at tage fat i nogle samfundsrelevante emner og lave danske film, for vi er jo danske, siger Milad.

‘Mens vi lever’ er løst baseret på en virkelig hændelse, som har rumsteret i Mehdi, siden han gik i gymnasiet. Det var først tanken, at det skulle blive en kortfilm, men den voksede og blev til en spillefilm. En spillefilm, der trods et stort cast med bl.a. Nicolas Bro og Sebastian Jessen og mange locations kun har kostet to millioner kroner at lave.

Filmen har ikke fået nogen støtte fra Det Danske Filminstitut. Avaz-brødrene har selv skaffet den pose penge, de skulle bruge for at gøre deres drøm til virkelighed. Mehdi og Misam arbejdede bl.a. i en foodtruck undervejs.

– Det kan godt være, det er usexet at lave en flæskestegssandwich, men den er fråderen, og det gør, at jeg kan lave en film, og det er dét, der er min drøm, forklarer Milad, som er uddannet på CBS og arbejdede i en investeringsfond, før han fandt ud af, at ‘det var et kedeligt liv’, og at han gerne ville lave film med sine brødre.

Han har ‘lært sig selv’ at skrive filmmanuskripter. Hans brødre mener grinende, at det er de mange, mange timer foran tegneserien ‘South Park’, der har været lærer-

mesteren, mens Milad selv forklarer, at han lånte filmmanuskripter til alle de film, han elsker højest, for at se, hvordan man egentlig bygger sådan et op.

– Jeg sugede til mig. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at lære at skrive. Det var den ultimative svendeprøve, da Mehdi gav mig lov til at prøve at skrive manuskriptet til ‘Mens vi lever’. Det var en kæmpe satsning fra ham. Alle har sagt, at ‘det tager 20 år at skrive noget ordentligt’, fortæller Milad, der forskansede sig bag en lukket dør og skrev og skrev og skrev.

Q&A med Charlotte Munck, som spiller Hanne i ‘Mens vi lever’

Hvorfor sagde du ja til rollen?
– Jeg læste manuskriptet og syntes, det var interessant. Det er en meget klar historie. Der er en tydelig vision og et hjerte i det. Avaz-brødrene er meget klare med, hvad de vil, og hvad de vil i den danske filmbranche.

Hvordan er Mehdi at arbejde sammen med?
– Han er meget passioneret og har et stærkt udtryk. Han presser sine skuespillere, for han vil have mennesker til at mødes der, hvor det koster noget. Ikke at han behøvede at presse mig – jeg kan også bedst selv lide at være der, hvor der er noget på spil. Og man må gerne presse tilbage. Det er et godt arbejdsrum.

Hvordan skiller han sig ud?
– Instruktører er som regel stærke personligheder. Så der skiller han sig ikke ud, han stiller sig bare meget naturligt op i rækken. Han har en kæmpe drivkraft og masser af energi, som smitter. Og så er han anderledes på den måde, at han har finansieret filmen uden om filminstituttet.

Hvorfor sige ja til en film af en ukendt instruktør med et minibudget?
– Mit arbejde har aldrig været styret af hverken penge eller prestige. Jeg går efter hjertet og visionen. Det er ikke tit, de store fede penge ligger der. Jeg vil lave noget, jeg elsker. På den måde kan man også være med til at forme den branche, man er i – ved at vælge med hjertet.

Foto: Andreas Houmann

Øl er godt, film er bedre

At to brødre lavede fastfood, mens den tredje lærte sig selv at skrive – på noget mindre end 20 år! – viser meget godt den målrettethed, der er en del af Avaz-dna’en: Man kan, hvis man vil. Men man skal også være parat til at knokle.

– Det er meget sjovt at gå til premierer og drikke bajere, men vi er kompromisløse, og vi er villige til at vælge alt andet end vores ‘craft’ fra, og det kan folk godt mærke. Vi arbejder hårdt. Det er usexet at arbejde røven ud af bukserne, men det er det, der gør, at du får det, du vil have, siger Milad og bliver suppleret af Mehdi:

– Alle grinede af mig, da jeg sagde, jeg ville lave en film. Men når folk siger til mig, at jeg ‘ikke kan kravle op ad det bjerg’, så skal jeg kraftedeme vise dem, at jeg kan – med mine bare næver!

Han fortsætter:

– Jeg synes jo, man skal slå store brød op. Vi lever i det her jantelovsland, hvor glasloftet er hér, og alle folk drømmer om at hoppe op, men knalder hovedet ind i det. Jeg kunne godt tænke mig at smadre det loft og komme ud på den anden side.

Avaz-brødrene drømmer stort, og lige nu ser drømmene ud til at gå i opfyldelse. De arbejder på to nye film – en dansk og en amerikansk – skal lave en tv-serie til TV 2 og er i kontakt med Netflix om en kommende film. De har også planer om at ‘vinde en Oscar til Danmark’. Måske allerede med deres kommende danske film, ‘Far’.

– Det er gratis at drømme. Det sårer da ikke nogen. Hvis jeg drømmer om at vinde Guldpalmen eller en Oscar, så rykker jeg mig. Det kan godt være, jeg ikke vinder den, men … jeg synes, man skal lade være med at nøjes, siger Mehdi.

– Vi er ambitiøse, og det skal man være, slår Misam fast, før han bliver afbrudt af lillebror.

– Folk er så bange for at snakke højt om deres drømme, for hvad nu hvis de ikke når dem? Ja, hvad så? Du må gerne føle noget, og ting må gerne betyde noget, lyder det fra Milad.

Brødrenes evne til at føle er også en af deres styrker, synes de selv. De har ingen berøringsangst over for det svære, det sørgelige, det storladne. ‘Katarsis’ – forløsning – er Mehdis yndlingsord, driller Milad.

– Hvis jeg ikke sidder og tuder, når jeg skriver det, og du ikke tuder, når du læser det, så er den der ikke, siger Milad.

– Hvis jeg får gåsehud, eller tårerne triller, når jeg står bag monitoren, så sidder scenen i kassen. Det behøver man ikke gå i skole for at lære, supplerer Mehdi, som også har valgt en amerikansk kameramand til filmen, fordi han gerne ville ‘fortælle en dansk historie, men bruge det visuelle look fra USA’.

Livet i Los Angeles

Mehdi var egentlig fotograf, men begyndte at eksperimentere med kameraets videofunktioner og har lavet musikvideoer for et hav af danske kunstnere.

Efter sin skilsmisse rejste han til Los Angeles, fordi ‘der skulle ske noget nyt i hans liv’, og fik hurtigt noget at lave. Milad kom på besøg, og det var her, manuskriptet til ‘Mens vi lever’ blev til. I dag bor Mehdi og Milad sammen i ‘drømmenes by’, mens Misam, der er far til to børn, er i Danmark og styrer den danske afdeling af Rocket Road Pictures.

– Folk spørger, hvorfor jeg er flyttet til L.A. Derovre føler jeg ikke de der blikke. Der kigger folk, fordi du ser godt ud, eller du ser tyk ud, eller du har pænt eller grimt tøj på. Når jeg kommer ind i en sal med investorer eller andre filmfolk i Danmark, kigger folk lige en ekstra gang: ‘Hvad laver du her?’ Jeg har nøjagtig ét minut til at fortælle dem, hvor sej jeg er, så jeg bliver accepteret. Det kan jeg godt blive træt af, siger Mehdi.

Han har dog ikke planer om at blive i USA for evigt. For han er ‘kommet i den alder, hvor han godt vil have nogle børn’. Og det skal ikke være med en kvinde ‘over there’, for han er mere til ‘det skandinaviske look’.

Milad tror til gengæld ikke, han nogensinde skal bo i Danmark igen. Han begynder at kede sig, når han har været hjemme i to uger.

Så han sætter snart kursen mod L.A. igen. Men først skal han være med til at sende ‘Mens vi lever’ ud i de danske biografer. Gallapremieren er planlagt – og der skal serveres Rittersport med hasselnød. Selvfølgelig.

Og når brødrene tager hjem fra festen, er der nok flere, der vil kigge og hviske ‘de er kendte – det er brødrene Avaz’.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER