Sådan taber du dig ved at kramme

Sådan taber du dig ved at kramme
Foto: AOP

Kan man tabe sig ved at kramme? Ja!, lyder det fra krammeterapeuten. Få hans råd her.

Giv et kram og tab dig. Det lyder næsten for godt til at være sandt. På den anden side, så virker det også tillokkende i disse digitale tider, hvor det fysiske nærvær i mange tilfælde er blevet erstattet af afstand gennem en skærm.

Ifølge Danmarks første krammeterapeut Per Brændgaard, der også er ernærings- og sundhedsrådgiver, er der mange fordele ved at give sig hen til det beviste og sanselige kram. Et kram kan nemlig både forebygge stress samt hjælpe til vægttab. IN har spurgt ind til kramningens gavnlige effekter her:

Hvad er kram?
– Kram er enhver form for kærlig, behagelig, fysisk berøring, som er uden sex. Det kan være stående omfavnelse, men det kan også f.eks. være en hånd på en skulder.

Hvorfor kan man tabe sig af at kramme?
– Det sætter gang i hjernens dannelse af hormonet oxytocin, som regulerer appetit, fordøjelse og forbrænding. Forskning har vist, at når mennesker med overvægt får mere oxytocin, så føler de sig mere mætte og spiser mindre. Det leder til vægttab.   

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du julestress

Hvad skal man helt konkret gøre?
– Jeg anbefaler, at et kram varer mindst 10 sekunder og gerne mindst 20 sekunder. De fleste krammer kun i højst 3 sekunder. Det er alt for lidt til at sætte gang i oxytocin. Hvis du for alvor vil have virkning af kramning, så er det noget, du skal begynde at dyrke. Her skal du så kramme i mindst 10 minutter pr. gang. Det kan f.eks. være ved at ligge i ske på en madras med så meget kropskontakt som muligt, og hvor man så lader sig synke ned i krammets dybe, stille ro. Prøv også at bruge kram på tidspunkter, hvor du ellers ville trøstespise. For eksempel om eftermiddagen eller efter aftensmaden. Kram virker især slankende i det omfang, at det erstatter trøstespisning.   

Hvorfor er det generelt vigtigt at kramme?
– Fysisk berøring er fysisk behov på linje med mad og vand. Hvis vi ikke får nok berøring, så begynder vi simpelthen at visne. Man kan se det på folk, der får for lidt berøring: De ser ældre ud, end de reelt er. Derudover er den primære virkning af kramning, at det hjælper til at forebygge stress. Stress koster det danske samfund utroligt mange penge hvert år.  

Giv IN i julegave fra 150 kr. | Spar 44% - KØB HER

 

LÆS ALT OM